Ratings: 🐉🐉🐉🐉/5
Au Pair
Fakta:
Eksemplaret er et: Købt eksemplar
Forfatter: Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen
Forlag: Gyldendal
Årstal: 2022
Udgave: 1
Format: Paperback
Sideantal: 226
Genre: YA
Originalsprog: Dansk
Aldersgruppe: 13+
Kontroversielle emner: Penge, vold, svigt, utroskab, sex, alkohol
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
Au Pair er en genre jeg normalt ikke læser så meget af, men jeg havde hørt at den skulle være god, så da jeg fik en invitation til et privat bloggerarrangement, skyndte jeg mig at købe bogen så jeg kunne få den læst, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Resume:
Irene er fra Ribe og ved slet ikke hvad hun skal stille op med sig selv efter gymnasiet. Men da hun falder over et opslag med en familie i Hellerup der mangler en nu Au Pair-pige, så slår hun til. En stor villa, fede biler, en teenager, et lille børnehavebarn og et ægtepar der virker til at have alt hvad man kunne ønske sig. Det ligner det lykkeligste liv, så hvad kan gå galt.
Anmeldelse:
Sanne og Kim har formået at skrive en rigtig god bog, som jeg desværre godt kunne forstille mig at i mange dele af verden er det en realitet. Karakterende er rigtig gode, selv om at jeg tror at jeg har været sur på dem alle undtagen Kastanje. Jeg vil desværre ikke komme mere ind på det da jeg ikke vil spoiler bogen.
Jeg kunne nemt sætte mig ind i følelserne og samtalerne, glemte ofte at jeg ikke overværede hændelserne, da de virkede så virkelighedsnært. Men selv om at jeg kunne følge det hele så tænkte jeg også på at, så dumme kan mennesker da umuligt være, men ja det ved jeg jo godt at nogle endelig er det.
Det var en historie som virkelig frustrerer mig og fik mig helt op i det røde felt, hvor jeg var nødt til at lægge bogen fra mig, jeg kunne gå og syde i flere timer og tænke på hvorfor i h… karakterende to de beslutninger som de gjorde.
Men hvis det var Sanne og Kims hensigt at få deres læsere til at have totalt iturevne følelser efter de havde læst bogen, så må jeg sige, at det lykkes ret godt for dem. Jeg har grint, været vred og haft så ondt af nogen det ene øjeblik og det næste virkelig hadet dem, at jeg slet ikke ved hvilken fod jeg skal stå på her bagefter. Handlingen kører stadig på fuld musik i baghovedet af mig i flere dage efter jeg er færdig med den, og jeg tænker stadig, hun skulle jo bare havde gjort sådan eller måske sagt sådan.
Jeg kan kun sige, læs den endelig og man vil ikke fortryde det. Jeg læser den igen, når jeg lige er faldet lidt ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar