onsdag den 28. december 2022

Noter om at overleve

 Ratings:🐉🐉🐉🐉🐉🐉/6




Noter om at overleve

Fakta:

Ratings: 6/6

Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar

Forfatter: Christian engkilde Forlag: Silhuet Årstal: 2022

Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 366 Genre: YA-dystopi 

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Død, sorg, tab, psykisk tilstand og katastrofer

Anbefale denne bog til andre: Ja


Egne ord:

En fantastisk fortælling som jeg aldrig vil glemme, bestemt en af de bedste bøger jeg har læst i 2022.

Resume:

Hanna er 16 år og skilsmisse barn, hun bor i Ribe med hendes mor, stedfar og hans børn, mens hendes far bor i København. Hanna er startet på gymnasiet og har bestemt ikke lyst til at tilbringe hendes weekend hos hendes far. Men måske kunne hun ikke opholde sig bedre steder i verden da en katastrofe pludselig rammer og der bliver vendt op og ned på hendes og mange andres liv. Nu handler det om at stole på hinanden, for man ved aldrig hvornår den næste ulykke rammer.




Anmeldelse

O…..M….G….. Christian, har gjort det igen. Han har bare en evne til at fortælle dystopi historier, hvor man føler helt ind i ens indre, at det virkelig foregår. Jeg glemte konstant hvor jeg var, og tog mig selv i at ville spare på vores mad, da jeg skulle til at give børnene frokost. virkelig en surrealistisk følelse. 

Sproget er nutidigt, levende, beskrivende og malerisk, så hele beskrivelsen af hvordan verden er blevet bombarderet, står stærkt frem i fantasien. Der er sørgelige spekter, som bringer tårerne frem, men også lykkelige aspekter, som venskaber der bryder frem i en verden som prøver at overleve. Christians historie emmer af, at selv om det hele ser slemt ud, så er det ikke så slemt, at der ikke er lys for enden af tunnelen, hvis man har viljen til at kæmpe for det.

Christians karaktere er så levende, at jeg føler jeg kommer helt ind på livet af dem, føler næsten de er nogle venner jeg har gået gennem tykt og tyndt med. Jeg har sympati for de oplevelser de har, hepper på dem når det er svært og vil gerne give dem styrke når de skal stå stærkere. Christian formår at skabe et bånd mellem hans læser og karakter, som gør at jeg virkelig håber på at jeg kommer til at følge dem på yderlig nogle rejser, da jeg allerede savner dem.

Da jeg havde lukket bogen, kunne jeg sagtens have åbnet den igen og startet på ny.

Bestemt en af de bedste bøger jeg har læst i 2022.



Lignende bøger:

Genren og stemningen minder lidt om Pandora serien.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

Min datters liv er vigtigere for end dit.

Favorit øjeblik:

Hun omfavner mig, og jeg kan mærke, at hun sukker dybt, som om alle vores problemer er overstået.

søndag den 25. december 2022

Sia og Den magiske sten

Ratings: 🐉🐉🐉🐉🐉 /6


Sia og Den magiske sten

Fakta:

Ratings: 5/6

Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar

Forfatter: Eva Ehler og Susanne Frandsen Illustrationer: Eva Ehler Forlag: Himmelheltene 

Årstal: 2022 Udgave: 3 Format: Hardback Sideantal: 63 Genre: Børnebog og fantasy

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 9+ Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja, til bevidste forældre og voksne der omgås børn.


Egne ord:

En historie der beskriver de svære følelser, både med ord såvel som med de smukkeste illustrationer, der for altid vil stå skarpt i min hukommelse.

Resume:

Lille Sia har mistet sin bedste ven hunden Rex, det er svært at bærer og alle de følelser der dukker op, har Sia meget svært ved at kapere og det kommer til at gå ud over hendes far som bare vil prøver at hjælpe. Hun finder en lille magisk sten, som hjælper hende med at finde vej igennem følelserne.


Anmeldelse: 

Historien er utrolig billedrig og sætter ord på mange svære følelser som både børn såvel som voksende kan have det svært ved. Eva og Susanne giver virkelig gode forklaringer på hvordan vi skal være i vores følelsers vold, hvordan vi skal hvile i vores følelser, og vigtigst hvordan vi finder vejen ud af dem så vi ikke bare sejler rundt i den samme følelser hele tiden.

Eva og Susannes skrivestil er utrolig magisk, og giver et virkelig levende billedsprog som bliver mere levendegjort af de utrolig smukke illustrationer som Eva har lavet.

Jeg har personligt altid haft det svært ved det med følelser og kunne derfor leve mig helt ind i historien, hvor ideerne til de forskellige følelser gav vildt meget mening. Så selv om at det er en børnebog, så kan vokse også bruge den. 

Den giver mig nogle utrolig gode redskaber til hvordan jeg skal lærer min egne børn om deres følelser, så de på længere sigt bliver bedre end jeg er. 

Jeg har så meget sympati for lille Sia, hun virker til at være en skøn lille pige som oplever en af de værste tab, man kan opleve. Nemlig tab af et dyr. Jeg fik simpelthen tåre i øjnene, i starten af bogen og havde lyst til at kramme min egen hund. Men så dejligt at der var en sød, smuk og magisk sten, man kunne snakke med.

Jeg vil klart anbefale at sætte sig ned med sine børn og bruge den her bog når man enten skal snakke følelser, men også bare en hyggestund om aftenen hvor man trænger til en god bog sammen. 








Lignende bøger:

Nej.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

”Vi er alle én.

Der er nok til alle.

Du er ok.

Alt er ok.

Vi er alle sammen ok.

Livet har vi for at tage ved lære.

Og vores følelser er vores lærer.

Vi er alle én.”

Favorit øjeblik:

Noget faldt på plads inde i Sia. Hvor var der mange ting at glæde sig over, når man lige ledte efter det.





torsdag den 1. december 2022

Eliors sang

 Ratings:🐉🐉🐉🐉🐉🐉/6



Eliors sang

Syvstjernesagaen 2

Fakta:

Ratings: 6/6

Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar

Forfatter: Louise H. A. Trankjær Forlag: Lux Fantasy Årstal: 2022

Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 266 Genre: Fantasy

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Krig

Anbefale denne bog til andre: Ja, bestemt


Egne ord:

Jeg elsker virkelig verdenen og den starter allerede ved det første blik jeg fik af den smukke forside.



Resume:

Enilia er en af ainatunaris folk, og sammen med hendes folk er hun draget sydpå mod Namilia for at kæmpe mod mørket. Men hvad kommer det til at betyde for lysets folk til sidst. På deres rejse gennem landet møder de mennesket som er fyldte med angst og had mod lysets folk, det gør at Enilia forstår at ainatunaris tid i Laru er slut. 

På rejsen mod syd, er der både kampene mod mørket og de indre personlige kampe, som er forårsaget af kærligheden til både Laino og Mevarn. Så selv om at alt virker til at være tabt da krigen starter, så er det vigtigt at finde ud af hvad der er vigtigst for en selv.



Anmeldelse: 

En helt igennem fantastisk historie, behøver jeg næsten sige mere. 

Jeg synes Louise er en virkelig dygtig forfatter, hun kan få en dybe frem i hendes historie, som jeg ikke møder så ofte. Hendes historie er indhyllet i spænding, overraskelser, personlig udvikling og jeg synes en sørgelig romantik historie.

I Louises skrivestil er der ikke fart over feltet, men vi kommer til gengæld helt ind under huden på karaktererne. Jeg føler virkelig at jeg har lært dem rigtig godt at kende. Louise laver en langsom spændingsopbygning, hvor der er rigtig god tid til at følge hver af karakterernes skridt, tanker, følelser og hvad de oplever. 

Selv om at spændingsopbygningen er langsom, så skuffer historien bestemt ikke. Når de store vigtigt scener sker, så er det med en kraft af sanseindtryk, fra de velbeskrevet scener og de store følelser, som historien er fyldt med. Jeg kunne se for mig hvert et slag der blev slået, og hvert et væsen som deltog i krigen, så godt var det beskrevet. Jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig.

Louise fylder historien med store følelser, både gode og sørgelige, hun fik mig simpelthen til at græde på et tidspunkt. Louise ved sikkert selv hvornår, og det var ikke særlig pænt af hende. 

Jeg vil virkelig gerne læse flere af Louises værker, da hun har en fantastisk skrivestil og ideer, til spændende verdener.



Lignende bøger:

De tre tyste trilogi af Synne Kristine Eriksen

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

Lyset er den sande virkelighed. Lyset vil altid vinde over mørket. (s. 232)

Favorit øjeblik:

Han vidste det, og Gawavolf vidste, at han vidste det. Han rejste sig, og med et sidste blik til den mørknende himmel vendte han sig mod sit følge. ”Vi rider med det samme. Hent Elior og jeres oppakning, og mød mig foran slottet. Lad ingen se drengen. Vi har med held holdt hans identitet skjult i syv år. Lad os ikke ødelægge alt nu, hvor vi er så tæt på. Vi rider til Tinby. Lyset vil være med os.” (s. 63)




Varme sommernætter

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Varme sommernætter Fakta: Eksemplaret er et:  Anmeldereksemplar Forfat...