onsdag den 1. februar 2023

Bogsmuglerne

Ratings: 🐉🐉🐉🐉🐉/6





Bogsmuglerne

Den magiske boghandel 4

Fakta:

Ratings: 5/6

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Anna James Forlag: HarperCollins Årstal: 2021

Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 428 Genre: Fantasy

Originalsprog: Tysk Aldersgruppe: 9+ Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja


Egne ord:

Jeg har læst de første 3 i serien, og har altid været utrolig glad for serien. 4 er ingen undtagelse. Det er en eventyrlig serie.



Resume:

Tillys morfar får tilsendt et forgiftet eksemplar af Troldmanden fra Oz, og falder i en dyb søvn. Det hører Horatio som ejer Lokomato om, og tager sammen med hans nevø Milo over for at hente bogen og Tilly, da Horatio mener at Tilly kan hjælpe dem med at finde ud af hvem der har forgiftet Tillys morfar. Men pludselig er der uforudsete handlinger der gør, at de to børn skal ud på en rejse helt alene.

De kommer ud for at være i stor fare, på vild flugt og får skaffet sig nye venner undervejs.



Anmeldelse: 

Anna James, serie Den magiske boghandel, bliver jeg aldrig træt af. Det er sådan nogle skønne historier, som får fantasy billeder i hovedet til at drage ud på deres egne eventyr. Anna skriver bøger som passer perfekt til en vinteraften foran kaminen, med en kop varm chokolade. 

Jeg elsker den vilde fantasi som Anna bliver ved med at fylde papirerne med. Det virker ikke som om hun kan løbe tør med at komme med nye historier. Jeg sidder ofte og tænker, hvordan i alverden kommer hun på de ideer.

Anna giver mig lyst til at læse de forskellige bøger som Tilly, Oskar og Milo rejser ind i. Det var ellers nogle historier som jeg kun har set på film, men nu vil jeg helt klart læse dem i stedet for. Anna udvider vores horisont i bog genren, og det er virkelig fedt. 

Selv om at det er en virkelig hyggelig bog, så er der også fart over feltet. Børnene oplever fare, uhyggelige karaktere, så det løber mig koldt ned ad ryggen. Anna er virkelig dygtig til at have mange forskellige slags karakterer i hendes bogserie, så det er aldrig spor kedeligt at læse dem, da man ikke ved hvem man møder på næste side. Det er bøger som man ikke kan lægge fra sig, og hvor siderne vender sig selv.

Jeg elsker de skønne hovedkarakterer som Anna fylder bogen med. Jeg var dog lidt ked af at Tillys ven Oskar ikke rigtig var med. Jeg tror at Anna har fundet en måde til at udfase karakteren Tilly en smule, så andre overtager de fantastiske rejser herfra, men til trods for det. så glæder jeg mig rigtig meget til at se hvor bøgerne fører historierne videre frem.




Lignende bøger:

De andre bøger i serien Den magiske boghandel.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

”Når vi kommer til enden af markvejen, blandt de spinkle, gyldne græsstrå, klokkeblomsterne, gipsurten og perikummen, kan vi jo lige vende os og kaste et sidste blik på huset. Jeg tror ikke, man ønsker os derinde. Jeg tror, det er bedst, vi går stille og roligt bort.”

Favorit øjeblik:

Rejsen var meget roligere denne gang. De fyrede godt op med bogmagi, og Lokomato gled jævnt og roligt gennem historiernes blæksorte mørke, hvorefter toget en time senere langsomt satte farten ned og standsede blidt.



 

Varme sommernætter

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Varme sommernætter Fakta: Eksemplaret er et:  Anmeldereksemplar Forfat...