Ratings: ❤️❤️❤️/5
Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️/5
Tag mig igen
Brødrene Knight 1
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar
Forfatter: Carly Phillips Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2022
Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 238 Genre: Romance-roman
Originalsprog: Engelsk Aldersgruppe: 18+ Kontroversielle emner: Erotik
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
En virkelig erotisk fortælling som giver varmen til alle de rigtige steder.
Resume:
Da der sker en stor krise i familien, kan Sebastian kun stå og se til, mens en gammel flamme vandrer ind i hans liv igen. Trods at han vælter sig i kvinder, så er der aldrig nogen der kunne måle sig med Ashley.
Ashley bor i London og har gjort det i mange år, men da hendes ven Ethan Knight har brug for hende, rejser hun straks tilbage til New York for at stå ved hans side. Selvom hun fik sit hjerte knust af hans bror, den store playboy til Sebastian.
Der er en seksuel tiltrækning mellem dem, men ikke en som Ashley har tænkt sig at reagere på. Sebastian er dog ikke helt enig i det og gør mange tilnærmelser til Ashley. Det begynder at blive svært for Ashley at holde hans charme på afstand.
Sebastian er kendt for at lukke handler og erobre kvinder, men kan han få den eneste kvinde, der virkelig betyder noget for ham, til at blive.
Frenemies to lovers romance, om en tiltrækning der aldrig er blevet glemt.
Anmeldelse:
En rigtig god start på en ny serie, jeg fløj lige igennem 1'eren. Der var spænding, latter og hed erotik, samt et godt familiebånd. Carly skriver rigtig godt og hun får utrolig meget handling med, på de lidt over 200 sider. Der er tider hvor jeg synes at det hele gik en tand for hurtigt, Ashley får slet ikke mulighed for at være ordentligt vred på Sebastian, og det synes jeg er lidt ærgerligt. Hun virker til at være en meget selvstændig og stærk kvinde, men den side får vi desværre bare ikke set så meget af, som jeg gerne ville.
Det er ligeledes svært for mig at se hvordan Sebastian skulle forestille sig at have ændret sig fra da de var teenager, til nu.
Det føles som om at uanset hvad Sebastian gør, så bliver der glemt lidt at man skal vise læseren, at han rent faktisk har ændret sig, fra en røv af en teenager, til en mand der vil vinde Ashleys hjerte og for at beholde det. Ashley overgiver sig bare for hurtigt. Jeg ville gerne have oplevet at der blev kæmpet lidt mere for den kærlighed som der skal være mellem dem.
Men ud over det så skriver Carly rigtig godt og erotikken i bogen er helt i top, jeg kan virkelig godt lide nr. 1 i Brødrene Knight serien. Jeg kan godt lide de tre brødre og deres søster. Jeg ser virkelig frem til at læse videre om Parker i 2éren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar