Ratings: ❤️❤️❤️❤️❤️/6
Din fra første kram
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar
Forfatter: Ann Evald Forlag: Årstal: 2024
Udgave: 1 Format: Ebog Sideantal: Genre: Romance
Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 16+ Kontroversielle emner: Lidt sex, men ikke meget.
Egne ord:
Dejligt at læse en bog hvor karakterende er i stand til at rumme hinandens forskelligheder.
Resume:
Camilla er en utrolig genert kvinde som længe har været vild med Magnus, men hold op det er svært at
få hans opmærksomhed når der er en køn kvinde til stede med blå øjne og lyst hår. Camilla håber dog
stadig på at han en dag vil se på hende.
Magnus drømmer om at slå sig ned med en køn kvinde, men han er dog usikker på sin egen tiltrækning
og har svært ved at se at kvinderne falder i svime for ham. Pludselig finder han ud af at Camilla er
virkelig sjov og klog, samt at hun ser rigtig godt ud.
Er hun mon hele den pakke han har ventet på.
Anmeldelse:
Hele historien er en fornøjelse at læse og som jeg blev i virkelig godt humør af. Karakterende
kommer rigtig fint ind under huden på mig, og jeg elsker hvordan vi kommer omkring både deres arbejde og familier. Jeg føler at jeg kom til at kende dem utrolig godt og der dukkede hele
tiden små nuancer op i historien og deres personligheder som jeg virkelig godt kan lide.
Jeg blev meget positiv overrasket da bogen begynder, for det er ikke den typiske, den første kvinde som
manden møder. Der er lidt længere rundt til kærligheden end først antaget og det var virkelig fedt. Jeg
knuselsker Camilla og Magnus forhold, der er den vildeste rummelighed, som gjorde at jeg blev helt
tiltrukket af det. Jeg er også vild med mange af de andre karakterer, for jeg synes virkelig at de kan hver
deres. De er så forskellige at der ikke var nogle der kunne undværes i historien, og det var virkelig fedt
at have en så bred vifte af personligheder blandet ind i historien.
Ann har virkelig forbedret sig siden hun udkom med 1éren, jeg er hellere ikke i tvivl om at hun kommer
til at fortsætte med at vokse hvis hun fortsætter med at skrive og det håber jeg virkelig at hun gør. Jeg
har nemlig en masse spørgsmål, som jeg mangler at få besvaret. Så håber på en 3ér for jeg synes ikke
at Camilla og Magnus historie kan stoppe hvor bogen slutter.
Ud over det så er hun blevet bedre til at holde læseren fænget af historien, hun er ved at have fundet
den rette balance mellem det ”normale” liv og det drama der kan opstå når man lever livet.
Det er virkelig fedt at have fuldt Ann forfatterskab fra start og til nu, det er en god oplevelse at følge
hvordan hun ændre og forbedre sig gennem sine tekster, jeg tror på at hun godt kan komme langt med
hendes skønne fortællinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar