Ratings: 🦣🦣🦣🦣🦣/5
Tvillingerne & Drømmetoget
I mammut land
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar
Forfatter: Christa Desberg Forlag: Wadskjær forlag Årstal: 2023
Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 32 Genre: Børnebog, fantasy, godnat historie
Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 0+ Kontroversielle emner: Nej
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
Tag din bedste bamse og hold godt fast i billetterne, for nu skal du med ud på en eventyrlig rejse med Drømmetoget.
Resume:
Fantasien er dine børns bedste ven
Gennem historien om tvillingerne Mikkel og Freja, der hver nat rejser til magiske fantasilande med Drømmetoget, lærer dit barn trygt at overgive sig til en rolig søvn med fokus på forventningens glæde og eventyr.
I bogen møder tvillingerne den ildelugtende mammut Mega Mogens og hans sjove venner. Mon tvillingerne kan hjælpe ham af med den fæle stank?
Inden for historiens trygge rammer kan dit barns fantasi få frit løb, og med de 2 medfølgende billetter til Drømmetoget kan du hver aften sende dit barn afsted på nye spændende eventyr.
Anmeldelse:
Jeg ville ønske den her bog fandtes da mine børn var små, for hold op den er eventyrlig, sjov og godt fundet på. Hele ideen med billetterne og drømmetoget er super sjov, og virkelig en god måde til at få ens børn til at falde til ro på.
Det er nogle smukkeste illustrationer og en virkelig sjov rejse som de to tvillinger tager ud på. Jeg elsker den energi som begge børn udstråler, og de bruger den til at hjælpe dem de møder. Historien synes jeg er skøn fordi den handler om familie, venskaber, søskendeskab, og hjælpe andre der har brug for det.
Jeg elsker at bogen taler rigtig meget til børns fantasi og opfordrer dem til at bruge deres fantasi, både i drømme og i den vågne tilstand. Og det er faktisk ikke kun børnene, fordi det er forældrene der giver børnene billetterne, så de voksne bruger også deres fantasi og hjælper deres børn med at udfordre hvad fantasien kan rumme.
Det er en bog som gør en rigtig glad og jeg håber virkelig at Christa skriver flere om drømmetoget for jeg tror faktisk at jeg synes det er en af de bedste godnathistorier til dato, og håber meget der kommer flere.
Lignende bøger:
Ikke lige hvad jeg kan komme på, det er en ret unik bog og fortælling. Jeg elsker bare billet delen.
Spoiler:
Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!
Favorit ”citat” i bogen:
Undskyld! Undskyld! Jeg ved godt, at jeg er lidt af en stinkbombe…. Men til gengæld kan jeg bøvse hele alfabetet!
Favorit øjeblik:
Mogens synes, det er skønt at blive vasket, og hver gang de finder nye fjollede ting i hans pels, siger han: Nårrr, det var den… eller… jeg har faktisk også tænkt over, hvor den var blevet af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar