søndag den 29. august 2021

Død verden 2

Ratings:🐉🐉🐉🐉🐉/5


 Død verden 2

Utopia

Fakta:

Eksemplaret er et: Købt eksemplar

Forfatter: Louise Haiberg

Sideantal: 256

Forlag: Tellerup

Årstal: 2018

Genre: Fantasy

Originalsprog: Dansk

Aldersgruppe: 13 og op

Kontroversielle emner: Intime scener

Anbefale denne bog til andre: Ja helt bestemt


Egne ord:

Jeg frygtede lidt at Død verden 2 ikke kunne hamle op med 1, da den havde sat en fantastisk start, og 2 ofte taber pusten, men ikke i dette tilfælde, 2 var lige så god som 1. Så helt igennem en fed bog.


Resume:

Bogen handler om pigen Nera der endelig er kommet til den sikre zone, sammen med Aiden som er hendes bedste ven og resten af deres gruppe. De har i en længere periode været på flugt fra zombier som er over alt. Den sikre zone er på et plateau som er blevet hævet med magi af en masse vampyrelver. Dette sted blev valgt da der lå en by og nogle gårde i forvejen som bare skulle restaureres så det var klart til at blive brugt som et nyt samfund. Nera får arbejde i byen, men hele tiden dukker der flere spørgsmål end svar op. Hun er ved at blive drevet til vanvid af det og kæmper en brav kamp for at komme alle hemmelighederne til livs.

Anmeldelse: 

Denne bog følger som sin forgænger to tidslinjer, en fra Neras nutid og en anden er fortiden, hun skriver om hendes oplevelser der er sket i hendes dagbog. Hendes dagbog sider er lagt ind som håndskrevne sider, så det føles som om man sidder og læser ens dagbog. 

Jeg elsker at følge Nera i hendes kamp, for at prøve at få en normal hverdag i denne by, efter hendes kampe og flugt. Louise Haibergs måde at skrive på, gør at det er virkelig nemt at følge Neras kvaler og følelsesmæssige problemer. Nera virker som en stærk og selvsikker ung kvinde som jeg er begyndt at holde utrolig meget af. Hun bekymrer sig om andre, selv om at hun har svært med at indrømme det, da alle skal redde sig selv i denne verden. Hun føler den største tryghed og sikkerhed når hun enten er sammen med Aiden eller Bane, men har det virkelig svært alene, da hun ser alle de mest forfærdelige ting for sig der kan ske. Der er så mange spørgsmål og hemmeligheder omkring hende som hun ikke kan få svar på, så det gør at hun ikke kan falde til ro og nyde freden.

Louise Haiberg er en utrolig dygtig forfatter og jeg elsker denne bog, den er en fornøjelse at læse.


Lignende bøger:

Den minder om Død verden 1, men stadig på en helt ny måde.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

Jeps, jeg bliver lige her og prøver ikke at bløde på de beige møbler. (s.195)

Favorit øjeblik:

Jeg vender mig om for at tage fat i ham igen. Han er stoppet og retter på sine briller. Det har jeg forstået og du skal nok komme med, men vi skal altså den anden vej. Den anden vej? (s.230)

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fandos

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /5 Fandos Portalen Fakta: Eksemplaret er et:  Reklame - Anmeldereksemplar Forfatter: Maja Nór Salómon Nielsen   For...