Ratings: ❤️❤️❤️❤️❤️/5
Større end os tre
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar
Forfatter: Christina Bonde Forlag: Tellerup Årstal: 2023
Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 248 Genre: Juleromance
Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Sorg og død
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
En juletrilogi som jeg vil nyde at læse op til jul hver år, da den emmer af ordsproget.
Julens tid er miraklernes tid.
Resume:
Caroline driver Wilson´s Inn sammen med kæresten Jonathan. Det har gået dem godt de sidste to år, og Wilson´s Inn står flottere end nogensinde. Men i år er der pres på, da det er kroens 60-års jubilæum og at det er 10 år siden den store ulykke skete. Caroline vil have det hele til at være perfekt, så hun presser sig selv til det yderste fordi der kommer nogle vigtige gæster på besøg.
Kroen har en gammel tradition om nogle gæstebøger som går de 60 år tilbage i tiden som kroen har været åbnet, men hvad for nogle hemmeligheder kan sådan nogle gamle bøger indeholde?
Kan familierne holde til flere hemmeligheder, eller braser det hele sammen om ørene på dem og kan det hele redes i julens ånd.
Anmeldelse:
Christina har skrevet en utrolig vellykket afslutning på Større end os trilogien. Den binder alle trådene sammen og jeg kunne ikke andet end at elske den. Da jeg først fik den åbnet, var det umuligt at lægge den fra mig igen, og jeg glemte fuldstændig tid og sted.
Det var en fornøjelse at læse en bog hvor man virkelig kunne mærke at en karakter havde følelserne uden på tøjet og jeg kunne virkelig sætte mig ind i at vil gøre det bedste for alle, så man glemmer sig selv i farten. Virkelig relaterbar karakter, som opnår at få min sympati, glæde, samt at sørge med dem.
Jeg elsker det smukke landskab som Christina får skabt og den smukke kro som jeg kan se lysende klar for mig mens jeg læser. Det er virkelig som at bevæge sig rundt i et julelandskab. Byen for enden af bjerget har ligeledes den magiske julestemning, som jeg forbinder med en lille juleby.
Det hele er bare så magisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar