mandag den 12. februar 2024

Hjem til julebryllup

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5


Hjem til julebryllup

Fakta:

Ratings:  4/5

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Susan Mallery Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2023

Udgave: 1 Format: Paperback Sideantal: 464 Genre: Romance, juleromance

Originalsprog: Engelsk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja


Egne ord:

En skøn og hyggelig juleromance, som er underholdende fra første til sidste side.

Resume:

Reggie har ikke været hjemme i et år efter et forlist parforhold, hun bliver dog nødt til at tage hjem, da hendes forældre skal forny deres ægteskabsløfter. Men da hun sammen med sin hund Belle kom hjem til sin barndomsby, havde hun ikke i sin vildeste drømme troet, at hun skulle løbe ind i sin ungdomskæreste Toby. Er deres kroppens signaler så stærke, at de kan sætte sig ned og finde ud af hvad der skete i deres ungdom. Eller er det hele spildt.


Dana er vildt træt af at vente på den eneste ene, for hun vil bare virkelig gerne være mor og starte sin egen lille familie. Hun er både travlt optaget af hendes kro, og som lærerinde, samt hun er gravid. Men pludselig har hun en gæst som får alle hendes hormoner til at danse. det er den utrolig lækre sangskriver Micah. Men vil hun være nok til en berømthed eller ser han hende bare som en fin adspredelse fra sit travle liv. 


Hjem til julebryllup er en feelgood-roman om at få det man ønsker sig mest til jul, nemlig kærligheden.

Anmeldelse: 

Det er den skønneste julefortælling som Susan har fået skrevet, vi kommer helt tæt ind på karakterernes liv og hverdag, så jeg følte virkelig at jeg lærte dem at kende og jeg holdt utrolig meget af små som store, jeg kunne simpelthen ikke lade være. Men selv om at jeg følte at jeg kendte karaktererne, så kunne de stadig overraske mig på den skønneste måde, så løbende gennem historien holdt jeg mere og mere af dem, end jeg gjorde i forvejen.

Bogen er velskrevet, detaljeret og sørger for at mange af mine følelser kommer i spil mens jeg læste. De følelser som mest kom på spil, var glæde og lykke, for det var helt klart det vipe som jeg mest fik fra bogen. Og jeg kunne ikke andet end at sidde med et stort smil om munden mens jeg læste, så hyggelig er bogen. 

Historien fortæller os at der altid er en chance for at opleve kærlighed, også selv om at det føles som om ens liv ikke er værd at leve mere. Vi fortjener alle at blive elsket. Historien fortæller også, at når ens hjerte vælger kærligheden, så vælger den ikke efter stand og penge, men efter hvem der behandler en godt og desuden så kræver kærligheden hårdt arbejde.

Jeg kan virkelig godt lide at karakterne har store drømme og endnu større mål, men at der ikke bliver lagt skjul på at hvis du gerne vil nå dine mål og drømme, så kræver det at man arbejder hårdt for det.

Der er utrolig mange sjove sætninger der bliver sagt, så hvis man trænger til at få trænet mavemuskler og man trænger til en virkelig skøn og hyggelig bog, så anbefaler jeg helt klart den her.

Jeg læste bogen i jan-feb og selv om juletiden er overstået, så kom jeg med det samme i julestemning igen. Susan har skrevet en længere julebog, men det er også to søstre der skal finde kærligheden. Der er ikke en linje eller sætning som kan undværes i historien. Jeg håber at der kommer en 2ér, for jeg er slet ikke færdig med de to søstre endnu.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

Jeg havde det fint. Jeg var okay. Jeg havde elsket og tabt - Sådan er livet bare. (s. 237)


“Det gjorde jeg. Jeg har tænkt mig at kalde den ´skøre kvinder, jeg har kendt.”” (s. 291)

Favorit øjeblik:

Reggie indså et sekund for sent, at den lille gravhund var gået i nappetilstand. Hun rakte ud efter ham, men hun kunne ikke nå dertil i tide. Men før han kunne sætte tænderne i Harrisons bukseben, snurrede Belle rundt og skubbede sig ind mellem Harrison og Burt. Hun puffede Harrison et par skridt tilbage, sænkede hovedet og knurrede ad Burt. (s. 217)

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tag mig igen

 Ratings: ❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Tag mig igen Brødrene Knight 1 Fakta: Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar Forfatter: Carly Phillip...