søndag den 7. maj 2023

Mira & Mikkel

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


Mira & Mikkel

Jordens sang

Fakta:

Ratings: 5/6

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Eva Ehler Forlag: Himmelheltene Årstal: 2022

Udgave: 1 Format: Paperback Sideantal: 243 Genre: Børn & Fantasy

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 9+ Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja


Egne ord:

En utrolig drømmende og smuk fortælling om mod og venskab.


Resume:

Mira og Mikkel er to meget forskellige børn. Mira elsker at være udenfor og elsker alt ved naturen og sin elskede hund, hvor Mikkel kan være lidt mere skeptisk til tider, men er stadig en vild dreng der elsker at klatre i træer. 

De opdager tilfældigt en portal til en anden verden, hvor moder jord har kraftigt brug for hjælp og deres rejse bringer dem i nærheden af en stor farlig hvid ulv, og Mikkel er meget bange for hunde.

Mira og Mikkel kommer på deres livs rejse ind i en verden som er meget anderledes end deres egen. Her i verdenen kan man nemlig møde både alfer, drager og følelsesblomster, samt at der er fyldt med magi. Det er en historie om venskaber, hjælpe andre, ride på drager og hjælpe med at vogte over Jorden.




Anmeldelse: 

En virkelig gennemført og hyggelig historie, hvor sproget er malerisk og smukt udført. Jeg kunne se hele verdenen for mig, en verden hvor jeg kan drømme mig til og ikke føle andet en lykke. 

Eva er virkelig god til at skrive en fængende historie, som jeg ikke kunne andet end elske. Der er en rejse og en destination, samt en masse fantastiske og eventyrlige væsner. 

Men oveni alt det, så er det karaktererne som jeg virkelig synes vi kommer ind på livet af, vi kan mærke hvem de er.

De er så forskellige og men så interessante og især moder jord har virkelig fået en plads i mit hjerte, hendes oplevelser med sin søn ligner noget som utrolig mange mennesker oplever med deres børn, og jeg sad hele vejen gennem bogen og ønskede at Mira og Mikkel kunne hjælpe hende.

Både Mira og Mikkel, synes jeg har udviklet sig rigtig meget personligt jo længere vi kom ind i historien.  Jeg elsker Miras eventyrlige lystige sind og hun bakker ikke ud fra noget, men vil med hendes store hjerte gøre alt hvad hun kan for at hjælpe andre, og hun er så modig. jeg synes personligt at det var hende der styrede den rejse de er på rigtig meget, hun fyldte rigtig meget. hvor jeg nogen gange manglede lidt at Mikkel var mere modig. De er begge fyldt med så meget personlighed, at selve bogen har en personlighed.

Håber du skriver flere drømmende historier, Eva.

Lignende bøger:

Stemningen minder meget om Sia og den magiske sten, som Eva Ehler også er forfatter på sammen med Susanne Frandsen. Den handler om at lære at mestre sine følelser.



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Varme sommernætter

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Varme sommernætter Fakta: Eksemplaret er et:  Anmeldereksemplar Forfat...