søndag den 30. april 2023

Spindlernes dal

 Ratings:🐉🐉🐉🐉🐉🐉/6


Spindlernes dal

Asfrid 1

Fakta:

Ratings: 6/6

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Laura Helena Pimentel Da Silva Illustrationer: Rasmus Jensen  Forlag: Forlaget Leitura Årstal: 2022

Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 225 Genre: Fantasy

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Edderkopper

Anbefale denne bog til andre: Ja


Egne ord:

En dyster fantasy historie, med onde kræfter, uhyggelige monstre og en sej kvindelig helt. Hvad mere kan man ønske sig.

Resume:

Asfrid tilhører stjernefolket, der bor i klippedalen. Her lever hun en beskyttet tilværelse sammen med sit folk, hendes mor og bedstemor. Men en dag finder hun ud af at hendes bedstemor er døende, men der er en måde at redde hende på. Det betyder at hun skal ud på en lang og farefuld rejse for at hente et edderkoppeæg i Mørkeland.

Rejsen bliver farefuld og bliver en rejse mod Asfrids egen oprindelse.



Anmeldelse: 

Jeg synes at Laura skriver virkelig godt. De andre bøger hun har skrevet og som jeg har læst, elsker jeg og den her er bestemt ingen undtagelse. Asfrid 1 er en virkelig god start på en serie. Som jeg helt klart vil elske. Historien er gennemført, genial og virkelig godt skrevet. Den er virkelig dyster, men det fungerer simpelthen så godt, vi har det klassiske, med lys der kæmper mod mørke. Men husk ikke alle historier som vi får fortalt som børn, passer med den virkelige verden.

Laura tager flere emner op, og en af dem er slaveri, som har eksisteret i mange tusinde år og er en så forkert del af menneskers historie, men selv om at det er forkert så eksisterer slaveri stadig i større og mindre grad i nutidens verden.

Ud over at det er en gennemført god historie, så synes jeg at Lauras karakterer er seje, smukke, interessante og hardcore. Det gør, at jeg hele tiden havde lyst til at vende den næste side, for jeg ville vide hvor Asfrids rejse bære henad, både den personlige og den eventyrlige rejse hun tager på for hendes families skyld. Asfrid er en sej og hardcore kvinde, som vil gøre meget for dem, som står hende nær. Hun giver ikke op, på færden som hun har bestemt sig for. Det er helt klart noget jeg kunne relatere til. 

Det er det samme med de andre karakterer, de er meget forskellige fra hinanden, og har hver deres charme. Alle Lauras karakterer kom helt ind under huden på mig, så langt ind at jeg kunne mærke den sorg, glæde, frygt og vrede som de oplevede. 

Jeg elsker virkelig seje karakterer, alle slags køn og alder. Jeg kan næsten blive misundelig, fordi de drager ud på så vigtig en opgave, hvor de bekæmper store skræmmende væsener og onde mennesker, men stadig stole på sig selv og verdenen bagefter. Jeg vil ønske jeg kunne være mere som Asfrid.

Ud over at det er en fantastisk historie, så er illustrationerne af Rasmus simpelthen så flotte og dystre.

Jeg kan simpelthen ikke vente med at 2'eren og de øvrige bind udkommer. For kan ikke sige for mange gange at jeg virkelig elsker den her historie, den er fantastisk.

Jeg elsker at Forlaget Leitura laver bæredygtige bøger, som både er svanemærkede og produceret i Danmark. 



Lignende bøger:

En helt ny undergenre til fantasy for mig.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

“Vi er alle lavet af stjernestøv” (s. 18)

Det er så smukt skrevet:-)

Favorit øjeblik:

Jeg griner hjerteligt af Vulpis, der tripper og hyler utålmodigt, som om han spørger:

“Hvornår skal vi spise?” (s. 86)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Varme sommernætter

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Varme sommernætter Fakta: Eksemplaret er et:  Anmeldereksemplar Forfat...