Ratings:🐉🐉🐉🐉🐉🐉/6
Hjertets afkroge
Big Point 1
Fakta:
Ratings: 6/6
Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar
Forfatter: Kis Baadsgaard Forlag: Baadsgaards Books Årstal: 2022
Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 377 Genre: Romance
Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Sex, hustruvold og Dyremishandling
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
En hyggelig romance, der taler for at blive læst ved en pejs med en kop kaffe eller te.
Resume:
Grace er gravid og smidt ud af hendes forlovede med ingen penge på lommen. Det hele kan næsten ikke se mere surt ud da hun modtager et opkald fra et advokatfirma i USA. Grace rejser til USA for at finde ud af hvad det hele handler om, og står pludselig med et hus og lidt penge, så hun kan starte et nyt liv i byen Big Point.
Den lille by og indbyggerne, kommer til at betyde utrolig meget for Grace, og hun begynder så småt at leve sit liv igen. Men det er ikke alle der tager lige godt imod Grace, hendes sure nabo mener hun er en torn i øjet på ham og vil helst have at hun rejser sin vej igen.
Men kan to hvalpe og en hest gøre en forskel i det liv som Grace prøver at bygge op for sig selv og hendes ufødte barn.
Hjertets afkrog er en hjertevarm fortælling om at finde sig selv, kærlighed og de vigtige beslutninger i livet.
Anmeldelse:
Det er en skøn og hjertevarm fortælling, som jeg virkelig nød at læse (det tog også kun 6 timer) jeg kunne slet ikke lægge den fra mig, jeg kom i så skønt humør af at læse den. Kis formår virkelig at skabe en god og hyggelig stemning, sådan en stemning, hvor du bare vil grave dig ned under et tæppe med en kop te, en bog og blive der for altid.
Kis skriver i et nutidig og flydende sprog som er virkelig behageligt at læse. Hun har fået en masse humor ind i fortællingen og flere gange var jeg ved at dø af grin. Kis har en fed humoristisk sans. Spændingen er varierende hele vejen gennem fortællingen, så på intet tidspunkt keder man sig. Sex scenerne er tilpas saftige, ikke på den måde hvor man får røde kinder og er nødt til at lægge bogen fra sig, men i den mængde hvor man kan føle kærligheden og længslen mellem karaktererne og hvor man ønsker på deres vegne at de finder ud af det hele, fordi de hører sammen.
Kis har en kvindelig hovedkarakter, der er sindssyg psykisk stærk og med ben i næsen. Det er virkelig dejligt med så stærke kvinder, men jeg bliver godt nok nervøs, på vores kære mænds vegne om man”kastrere” dem, hvis man er så stærk som Grace.
Det er ikke kun en bog med god stemning, den har bestemt også nogle tunge emner som Kis tager fat i, som psykisk og fysisk vold, dyremishandling og hvad er sund kærlighed. En af de svære emner er nok, hvor langt skal man gå hvis man oplever noget som skader andre eller er strafbart. Skal man sætte sin egen sikkerhed over styr, eller hvad skal man gøre. Det er virkelig dejligt at svære emner bliver taget op i bøger som den her, da jeg f.eks. synes det er lettere at forholde sig til dem, men jeg tænker stadig over hvad jeg føler for de forskellige emner.
Jeg glæder mig meget til at læse videre i Big Point serien.
Spoiler:
Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit sætninger og favorit øjeblikke fra bogen, så man virkelig kan mærke essen af hvordan stemningen og formuleringerne er.
Favorit sætning i bogen:
Giv hende en dag, så er hendes designerstøvler ødelagt, og hun piler tilbage til storbyen igen.
Favorit øjeblik:
”Det er fucking ikke din skyld, din tyknakkede idiot!” råber hun.
”tykpandede, Ellie.”
”Ja, for det er du også. Jeg har et godt liv. Du har ikke frataget mig noget. Ja, jeg savner dem, men jeg savner dig mere, så fat det dog. Du har så meget at give, Sam.”
”Nej, og du skal slet ikke bringe Grace ind i det her!”
”Hvorfor ikke? Hun holder af dig, hvorfor har jeg ingen idé om, for du er noget af det mest stædige murmeldyr, jeg kender.”
Ӯsel og nej, jeg er ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar