onsdag den 9. februar 2022

Mellem træernes grene

Ratings:🐉🐉🐉🐉🐉/5


 Mellem træernes grene

Fakta:

Eksemplaret er et: Købt eksemplar

Forfatter: Eva Munk

Forlag: Calibat

Årstal: 2020

Udgave: 1

Format: Paperback

Sideantal: 129

Genre: Young Adult

Originalsprog: Dansk

Aldersgruppe: 13+

Kontroversielle emner: Sorg, sygdom og at miste.

Anbefale denne bog til andre: Ja, alle burde læse den.


Egne ord:

Man skal lede længe, for at støde på en bog så god som den her.

Resume:

Engang var vinteren søskendene Amanda og Mathias yndlings tid på året, det var en kold men meget smuk tid, hvor man kunne køre på skøjter og få varm kakao. Men ligesom vinteren ændrer sig, så gør livet det og så. De to søskende gjorde normalt alt sammen men pludselig er Amanda alene og det er svært at forstå. Sorgen er så dyb, men hvorfor var det nu at hun følte sorg. Skoven ved søen er pludselig blevet et skræmmende sted at være, men Amanda er sikker på at Mathias er blevet væk derinde, så hun tager ind i skoven for at finde ham og få ham tilbage igen. 



Anmeldelse: 

Jeg fik den vildeste wow effekt af den her bog, jeg sad i lang tid efter og kunne slet ikke samle mig. Den var så godt skrevet og kunne lige så godt havde været Eva Munks egne oplevelser. Følelserne strømmede ud af bogen og omfavnede alt omkring sig med sin skønhed og melankoli. Eva har virkelig lavet et sindssyg godt stykke arbejde og jeg kan slet ikke fatte at det var hendes debutroman. Hendes beskrivelser af hvad der sker i mennesker hvis man ikke får bearbejdet sin sorg, er så levende og virkelighedstro, at jeg levende kan forestille mig sorgen som et træ der vokser og får lange og knudret grene der går på kryds og tværs af hinanden. Hvis man ikke bearbejder sin sorg og jo længere tid der går, kan det hele som en masse filtrede grene i ens hoved og man kan ikke finde hoved og hale i det hele. 

Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange der faldt en tåre eller to mens jeg læste historien. Det er en virkelig hård historie, men ligeledes et virkelig vigtigt emne som den bager i sit indre. Der er alt for mange der går rundt med sorg og som ikke får den bearbejdet. Eva har taget et fantastisk stort og modigt skridt ved at begynde at skrive om det, og jeg håber virkelig at nogle der virkelig har brug for det dybt inde i sig, får læst den her historie og kan blive modige nok til at begynde at arbejde med det.

Jeg føler virkelig med Amanda og ville sådan ønske jeg kunne give hende et kram. Jeg krydser sådan fingre for at hun får hjælp til at bearbejde hendes dybe sorg over tabet af hendes far og Mathias. Jeg håber ligeledes at hendes mor får hendes overskud tilbage og at hun får hjælp til at bearbejde hendes sorg, så de sammen kan blive en stærk lille familie igen.

Mathias er en virkelig skøn og levende figur, han elsker livet og alligevel vil Gud så gerne have ham tilbage for at lyse himlen op. Jeg græd den sidste del af Mathias historie, og sad tilbage med følelsen af at livet er urimeligt delt op.

Hvert bogstav i den her bog fik mig dybere og dybere ind i historien, og selv om at den var sørgelig og en dyster stemning, så kunne det ikke få mig til at holde op igen. jeg sad under min dyne og læste. Beskrivelserne af kulden og vinteren var så levende beskrevet at jeg næsten sad og frøs hele tiden.

Det er blevet min absolut min favorit YA bog, og jeg glæder mig helt vildt til at læse mere skrevet af Eva Munks hånd.

Bogens forside er så smuk, og illustrere rigtig fint, “at selv om at du vandre i en mørk, så er der et lys på den anden side”. Bogen er inkl. fyldt med smukke og stemningsfyldte illustrationer tegnet af Lykke Bianca.


Lignende bøger:

Aldrig læst noget lignende.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

”jeg lover, at der aldrig vil ske dig noget.” (s. 44)

Favorit øjeblik:

Hendes glæde smelter lidt af kulden i mit bryst. (s. 89)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fandos

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /5 Fandos Portalen Fakta: Eksemplaret er et:  Reklame - Anmeldereksemplar Forfatter: Maja Nór Salómon Nielsen   For...