lørdag den 4. september 2021

De tre tyste 1

 Ratings: 🐉🐉🐉🐉🐉/5


De tre tyste

Beskytteren

Fakta:

Eksemplaret er et: Lånt eksemplar

Forfatter: Synne Kristine Eriksen

Forlag: Turbine

Årstal: 2016

Udgave: 1

Oplæg: 1

Format: Hardback

Sideantal: 307

Genre: Fantasy

Originalsprog: Dansk

Aldersgruppe: 10+

Kontroversielle emner: Nej 

Anbefale denne bog til andre: Ja helt bestemt


Egne ord:

Nu har jeg hørt så ofte at denne serie er vanvittig god, og det er bestemt ikke løgn. Jeg ærgrer mig til gengæld meget over at det tog så lang tid før jeg læste dem. De er fænomenale gode.

Resume:

Vi følger Sigurd og Myrhat. Sigurds rejse for at finde hans søster Svanhild, der er blevet bortført, det er ikke så nemt, for der er mange kræfter som kæmper imod ham, skyggekræfter såvel som menneskelige kræfter. Myrhat er Klokkemager, hun er ude for at finde hjælp til hendes folk, så de kan holde skyggefolket på afstand. De to mødes, og starter deres rejse med at der kommer mange sandheder på bordet.

Anmeldelse: 

Det er så svært at beskrive, hvad det er jeg så godt kan lide ved denne bog, udover at jeg simpelthen elsker den. Synne Kristine Eriksen skriver i et forførende og levende sprog, som simpelthen er en fornøjelse at læse. Historien er skrevet i en lidt dyster vikingeagtig stil, og det er jeg helt vild med. Handlingen går op og ned, hvor spændingen bliver bygget langsomt op, til at det næsten siger BUM. Hele vejen igennem læser historien næsten sig selv, og når bogen er slut, kan det kun gå for langsomt før man åbner nr. 2 bog. 

Jeg er vild med Sigurd, han er yderst selvofrende i hans jagt på at redde hans søster. Han har et stort håb om at hun lever, og han vil gøre alt for at redde hende. Nogle gange følelse det som om at Myrhat er stik modsat af Sigurd. Hun vil selvfølgelig gerne rede hendes folk, men hun bryder sig ikke om at folk har hemmeligheder for hende, så bliver hun lidt hysterisk. Hun har utrolig meget temperament, og har meget svært ved at holde det skjult, hun handler meget gerne med det samme. Hvor Sigurd virker som om han er meget mere nede på jorden. I den forstand, at selv om at han bliver sur på nogle, eller bare gerne vil afsted, så handler han ikke overilet, han venter til tiden er rede. 

Jeg elsker karakterende, handlingen og skrivestilen i denne bog. Så kan ikke sige for mange gange at jeg elsker den. Glæder mig helt vildt til bog 2.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

”Jeg undlader selvfølgelig at forstyrre min husbond”

Favorit øjeblik:

Jeg kunne rigtig godt lide Auds irettesættelser af Helga. (Modbydeligere kvindemenneske skal man lede længere efter. (Helga))

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fandos

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /5 Fandos Portalen Fakta: Eksemplaret er et:  Reklame - Anmeldereksemplar Forfatter: Maja Nór Salómon Nielsen   For...