Ratings: 🐉🐉🐉🐉🐉/5
Jordens søjler
Fakta:
Eksemplaret er et: Købt eksemplar
Forfatter: Ken Follet
Forlag: Cicero
Årstal: 1989
Udgave: 1
Oplæg: 5 fra 2005
Format: Hardback
Sideantal: 780
Genre: Historisk roman, Skønlitteratur
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Aldersgruppe: Voksen bog
Kontroversielle emner: Seksuelle emner, voldtægt, vold, psykisk terror
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
Nu har jeg læst denne bog som 16-årig, og kunne svagt huske at jeg synes den var god, så jeg var spændt på om jeg huskede rigtig. Det gjorde jeg bestemt.
Resume:
Vi er i 1100-tallets England, hvor vi følger nogle forskellige menneskers hverdag med borgerkrig, skiftende regenter og opførelse af Englands flotteste katedral i Kingsbridg.
Tom Bygmesters familie (Tom, Agnes = †, Alred, Martha, Jack og Ellen) er en skøn familie. Toms store drøm er at bygge en Katedral, så de rejser England rundt, for at finde et sted som vil hyre ham. De oplever sult og død før de får deres ønsker opfyldt.
Så har vi Aliena og Richard, som er børn af en jarl der mister alt. Vi følger deres videre liv, for at genopbygge hvad de har mistet.
Philip er præst, han er en ægte guds mand, som vil give gud hvad der tilkommer ham.
William er en modbydelig mand, som vil gøre alt for at andre ikke kan leve godt, han vil leve bedre end alle andre.
Anmeldelse:
Jeg er vild med denne historie, det er en genre jeg normalt ikke læser, men lige Ken Follets måde at skrive på, og hans historier er fantastiske. I denne bog formår han at have synsvinkler fra mange forskellige personer, og det virker bare. Der er ingen steder hvor man føler at der går noget af plottet. Alle trådene formår han at samle til sidst. Personerne i bogen, er skønne, man kan føle hvad de føler og se hvad de ser. Vi har meget stærke personligheder med, og kvinderne er ikke glemt, da der skulle deles stærke roller ud. Det er virkelig skønt.
Beskrivelserne i bogen er gode og dybdegående. Der er beskrivelser af områderne, bygerne, personerne og selve byggeriet af katedralen og det skal man lige have i mente, hvis man ikke kan lide sådan noget. Jeg synes dog at det var en fornøjelse at læse.
Jeg glæder mig meget til at læse videre i næste bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar