søndag den 29. august 2021

Mystikernes mærke

 Ratings:🐉🐉🐉🐉/4


Mystikernes mærke

Fakta:

Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar

Forfatter: William Goshawk

Sideantal: 189

Forlag: forfatterskabet.dk

Årstal: 2020

Genre: Fantasy

Originalsprog: Dansk

Aldersgruppe: 10

Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja 


Egne ord:

Denne bog havde jeg ikke de vilde forventninger til. Det lød som et fint koncept og forsiden var fed. Bogen var tynd, så var lidt bange for at bogen var slut før den var startet. Men der blev jeg godt nok overrasket.


Resume:

Bogen handler om drengen Sawyer der bliver betragtet som et problembarn. Når han er i nærheden, sker der de vildeste ting, og han ved ikke hvorfor eller hvordan, men han får altid skylden. Han får skældud af hans mor og hans forskellige lærer, indtil hans mor giver op og sender ham på en skole for problembørn, og derefter forsvinder hun. Sawyer stikker af fra skolen, og leder efter et sted hvor han hører til. Pludselig falder han over en anderledes skole, som har med magi at gøre. det viser sig at han har magiske kræfter, og begynder at blive undervist i at bruge dem og han er dygtig. 



Anmeldelse: 

Jeg kunne virkelig godt lide denne bog, den er ikke særlig lang, men der sker noget, så den følelses på ingen måde kort. Det gjorde helt ondt i hjertet at hans mor havde så meget imod ham at hun rejste fra ham. Sawyer er en uheldig teenager, som jeg mener bliver misforstået. Jeg synes Sawyer bliver beskrevet som en skøn dreng som har mange ting imod sig, og alligevel er han en høflig, nogle gange en ret dumdristig ung mand. Han vælger at gøre nogle ting som er farlige og tage hans ven med, hvor man sidder som læser og tænker nej nej tag nu bare hjem. Det er alle tiders. Det er sjældent jeg læser så kort en bog, hvor der sker så mange ting, og jeg kun sidder tilbage bagefter med et par spørgsmål. Som fx hvordan hans lærer kunne vide at det var ham der lavede de forskellige ting, og hvordan det kunne være at hans mor, kom så langt ud at hun rejste. Der er  nogle steder hvor handlingen godt kunne være mere uddybet. Men ideen er rigtig god. Den ligger rigtig meget op til en 2èr og den håber jeg virkelig meget kommer. Jeg har bestemt ikke fået nok af Sawyer og hans eventyr.


Lignende bøger:

Den har nogle elementer i bogen som minder om nogle scener fra Harry Potter, men den er stadig blevet rigtig god.



 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fandos

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /5 Fandos Portalen Fakta: Eksemplaret er et:  Reklame - Anmeldereksemplar Forfatter: Maja Nór Salómon Nielsen   For...