torsdag den 28. september 2023

Elsk mig hvis jeg tør

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️❤️/6





Elsk mig hvis jeg tør

Fakta:

Ratings: 5/6 

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Ann Evald Forlag:  Baadsgaards Books Årstal: 2023

Udgave: 1 Format: Ebook Sideantal: 293 Genre: Romance

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 16+ Kontroversielle emner: Sex, aldersforskel

Anbefale denne bog til andre: Ja



Egne ord:

Kærligheden har ingen alder, hverken nu eller i fremtiden, og det er sørgeligt at mennesker har så travlt med at dømme andre i stedet for at passe sit eget dørtrin.

Resume:

Trine er en moden kvinde som har mistet sin mand nogle år tilbage, hun har to store sønner som hun er meget stolt af og  som hun snakker virkelig godt med. Trine er kommet til skade med hendes skulder og er startet med fysioterapeut for at komme i bedring. Men den første kan ikke rigtig gøre noget og får en kollega til at se på hende, og der slår lynet ned.

Jonas er en ung mand som arbejder som fysioterapeut i et behandlingscenter. Han har et godt øje til en patient som er startet hos sin kollega. Men da han ikke har noget at gøre med hende, så har han bare nydt godt af hendes udseende fra på afstand af.

Men det hele ændrer sig, da hans kollega kommer og spørger om hjælp med hendes bedømmelse af en patient og det viser sig at være kvinden han er lun på. 

Hvordan skal det hele kunne gå og hvad med hvordan andre vil dømme dem.

Anmeldelse: 

Jeg har læst Ann´s nye bog før udgivelsen og før den er helt færdig, og det har simpelthen været en fornøjelse.

Det er så dejligt at der endelig kommer en romance bog på gaden hvor en kvinde er ældre,  har store børn og som kan kan finde kærligheden igen, og det så er en yngre manden som synes hun er tiltrækkende, også til trods for alle de ændringer som alderen og moderskabet giver. Det er så dejligt, at Ann tager det emne op med at kærligheden ikke har nogen alder. Vi beslutter ikke selv hvem vi elsker og det kommer aldrig til at ske.

Ann skriver virkelig godt, jeg forsvandt helt hen i historien og følte sådan med Trine og Jonas, at de ikke bare kunne få hinanden, men havde meget modstand fra flere sider af, som de skulle forholde sig til. Det var virkelig hjerteskærende. Det er en historie som giver håb til alle os der er ældre oppe i årene, med og uden børn.  Man skal bare støde på den rigtige person, for der vil altid være en person eller flere, som vil elske en præcist som man er.

Ann får virkelig Trine's frygt gjort virkelig og jeg kunne mærke den helt ind, også den håbløshed som kommer kraftigt til udtryk er til at føle på. Men jeg kan fuldt ud forstå at de kærlige følelser som bliver delt mellem Trine og Jonas. Er  Ann virkelig god og grundig til at få beskrevet, så dybtfølende at kærligheden er hele kampen værd.

Jeg synes der er nogle steder hvor der er meget åbne slutninger, og hvor jeg selv skulle forestille mig hvordan stederne skulle fortsætte.

Glæder mig til at læse mere fra Ann´s hånd af.


Lignende bøger:

Nej, det er helt klart en ny slags bog.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit øjeblik:

Jeg tager hendes glas og hælder lidt af det over i mit. Nu er de fyldt og hendes halvt….fyldt. Der er tydelige randemærker på begge, og jeg har spildt på bordet. Et dybt suk forlader mig, samtidig med at Gitte lægger en hånd på min skulder. Hvordan har hun listet sig herud? Hun presser læberne hårdt sammen og ryster på hovedet. Der går ikke mange sekunder, før hun ikke kan holde grinet tilbage længere.

“Trine, for fanden,” ler hun og lægger blødt armene om mig.


 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Varme sommernætter

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Varme sommernætter Fakta: Eksemplaret er et:  Anmeldereksemplar Forfat...