søndag den 30. oktober 2022

Det har altid været dig

 Ratings:🐉🐉🐉🐉🐉🐉/6


Det har altid været dig

Uimodståelige singler 1

Fakta:

Eksemplar: Anmeldereksemplar 

Forfatter: Layla Hagen Oversætter: Dina Kjøng Sjöblom Forlag: Baadsgaards Books 

Årstal: 2022 Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 421 Genre: Romance

Originalsprog: Engelsk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Sex

Anbefale denne bog til andre: Ja 

Egne ord:

Det er den første bog af Layla Hagen jeg har læst og jeg blev virkelig glædelig overrasket.




Resume:

Hunter har aldrig mødt en udfordring som han ikke kunne klare, han har bygget et stort firma op og opnået succes mod alle odds. Men pludselig møder Hunter en udfordring som han ikke bare kan klare alene, han står til udvisning fra USA.

Gode råd er dyre, men han er nødt til at spørge den eneste person han stoler på, men som ikke er hans om hun vil hjælpe ham. Det indvilger Josie i, selv om at hun kan risikere at få sit hjerte knust.

Det hele starter som et skuespil, som skal gøres virkelig for alle de kender, men at have en tæt på når andre ser det, og så holde i en armslængde fra sig, når man er alene. Kan næsten være umuligt, især når man altid har haft følelser for den anden.

Men hvem snyder man mest, alle andre eller sig selv.




Anmeldelse: 

Jeg synes det var en skøn, skøn historie Layla har skrevet. Det er en historie fyldt med kærlighed, hygge og varme, som hele tiden kunne føles. Jeg synes det er en perfekt bog til de varme sommeraftener på stranden, det er virkelig den hyggelige stemning som indhyllede mig mens jeg læste.

Jeg var ikke det mindste i tvivl om at hovedkaraktererne hørte sammen fra første siden, men det gjorde ikke deres rejse for kærligheden mindre interessant. Jeg sad hele bogen igennem og heppede på det skønne par.

Layla skriver i et nutidigt og let forståeligt sprog, der gør at jeg bare fløj gennem historien, mens jeg oplever at samtalerne og karakterernes følelser regner ned over mig, så det fyldte mig med en varme og en forståelse for de enkeltes liv og situationer, som gjorde det hele lidt mere virkeligt. Det gjorde det til den skønneste og hjertevarmende historie, som kun enhver kunne drømme om at have. 

Kommunikationerne synes jeg fungerede virkelig godt, de var så nærværende at jeg lige så godt kunne stå ved siden af karaktererne og blande mig i deres samtaler. Hunters og Josies samtaler emmer af så mange følelser at jeg havde helt ondt af dem og ønskede at de bare ville kunne se det som alle andre også kunne se. Men ud over deres følelser til hinanden så har Layla fået en masse andre følelser ind i historien, både følelser til venner, familie, parforhold og mod folk længere ude i deres periferien. Men også blandede følelser som vrede, skuffelse, tvivl, svigt og glæde. Og jeg kunne fornemme dem alle igennem historiens gang.

Jeg nød hvert et ord Layla havde skrevet, da det faktisk sagtens kunne være noget der skete i virkeligheden. Oveni det hele har Layla fået en masse humor ind i historien, som jeg virkelig nød.

Jeg ser helt vildt frem til at læse videre i Laylas hjertevarmende serier.

Dina er oversætter på historien, har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Den hyggelige atmosfære og  hjertevarmende følelser som historien emmer af, er ikke gået tabt i oversættelsen.



Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

”Du er da et styks elskovssyg forlovede,” bemærkede hun.

Favorit øjeblik:

”Nå, virkelig? Hvor mange har næsten mistet deres virksomhed, fordi de stolede på de forkerte mennesker?” 

”Mange. Jeg kan lave en liste til dig. Den kommer til at være mindst ti sider lang.”

”Du prøver bare på at gøre mig bedre tilpas. Er det for at stoppe mig i at køre på dig?”

”Jeg troede, du var ved at komme for sent til et møde?”

”Ha! Du snakker udenom. Jeg vidste det. Min edderkoppesans slår aldrig fejl. Der er noget her, der ikke er, som det skal være. Jeg får det lokket ud af dig til det næste familiemøde.”




Bogen kan købes:







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tag mig igen

 Ratings: ❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Tag mig igen Brødrene Knight 1 Fakta: Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar Forfatter: Carly Phillip...