Ratings: 🐉🐉🐉🐉/5
Skyggerne i Isen
Rane og det magiske museum 2
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar
Forfatter: Merlin P. Mann
Illustrationer: Bodil Bang Heinemeier
Forlag: Politikens forlag
Årstal: 2021
Udgave: 1
Format: Hardback
Sideantal: 185
Genre: Historie, Fantasy, Venskab og Spænding
Originalsprog: Dansk
Aldersgruppe: 9+
Kontroversielle emner: Uhygge
Anbefale denne bog til andre: Ja helt bestemt
Egne ord:
Den første af den her serie, var virkelig skøn og vi stiftede bekendtskab med god skrivestil og god fantasy. så jeg glædede mig meget til at læse toéren.
Resume:
Rane og Gunhild er igen rejst tilbage i tiden for nu er problemet lidt at Gunhild er fanget i vores tid, indtil to amuletter bliver leveret tilbage til det rette sted og rette person i tidsalderen. De er pludselig på togt i Erik den rødes vikingetid og får sig en tur til Grønland, så de kan få sat styr på historien så Gunhild kan komme hjem til hendes tid. Men at finde amuletterne er ikke den eneste problem de har, de bliver også forfulgt af en kutteklædt skikkelse, der giver sig ud for at være munk. Rane og Gunhild kommer til at møde mange prøvelser og fare på deres nye rejse. men dejligt man har en ven at være sammen med.
Rane og det magiske museum er en serie med masser af action og spænding. Den fortæller Danmarkshistorien på en ny og sjov måde. Som gør det til en fornøjelse for børn og voksne.
Anmeldelse:
Merlin P. Mann har igen fået skrevet en virkelig god bog med spænding og fart over feltet. Der er kommet nogle nye seje væsner ind i historien, som simpelthen gav mig kuldegysning. Merlin er bestemt ikke gået ned på fantasi, og det virker som om han kan blive ved med at finde på. Han har ikke kun fantasien som han er stærk på, men også hans skriftlige evner er store. Han taber ikke hans læsere på den lange rejse, men sørger for at de er med hele vejen. Rane og Gunhilds venskab er blevet stærkere fra bog et og de stoler på hinanden. Men det er vidst også nødvendigt med de ting som Merlin udsætter dem for.
Igen super fed bog, og jeg glæder mig virkelig til at tage mine børn med over på museet for at se de genstande som der bliver fortalt om. Håber bestemt at Merlin skriver flere bøger i den her serie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar