Ratings: 🐉🐉🐉🐉/5
Blodkongens datter
Rane og det magiske museum
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar
Forfatter: Merlin P. Mann
Forlag: Politikens forlag
Omslagsillustrationer: Bodil Bang Heinemeier
Illustrationer: Bodil Bang Heinemeier
Årstal: 2020
Udgave: 1
Format: Hardback
Sideantal: 187
Genre: Historie, Fantasy, Venskab, Spænding
Originalsprog: Dansk
Aldersgruppe: 9+
Kontroversielle emner: Død, Krig
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
Hyggelig historie, som er en fornøjelse at læse, og nem at leve sig ind i.
Resume:
Vi følger drengen Rane, som er på nationalmuseet sammen med sin mor, som vil sælge en genstand. Da det tager længere tid end Rane gider vente, tager han på eventyr inde på museet. Han finder en mystisk runestav og kan ikke holde fingrene fra den. Og før han ved af det befinder han sig i en anden tid, hvor han skal hjælpe med at få et stjålet kors på rette plads i historien. Under hele denne rejse, oplever han borgerkrig mellem konge rivalerne Svend, Knud og Valdemar. Og møder kongedatteren Gunhild, som redder hans liv. Hun bliver nu hans følgesvend på rejsen.
Rane og det magiske museum, er en serie der fortæller danmarkshistorien på en ny og sjov måde, ud fra de forskellige genstande man kan finde når man er en tur på nationalmuseet. I historien er der humor, action og en smule romantik.
Anmeldelse:
Det er en virkelig fed og spændende måde at fortælle Danmarkshistorien på. Det gør det spændende så alle aldersgruppe har lyst til at læse dem. Jeg sad som voksen og nød historierne. Historien og personerne er humoristiske og historien passer godt på ordsproget “En ulykke kommer sjældent alene”.
Rane er lidt en finurlig karakter, han kan godt lide at tage på eventyr, men han havde bestemt ikke forudset det eventyr han kom ud for. Han er en rigtig dreng. Rane synes at hans mor er irriterende og langsom og han piller ved ting som ikke er hans. Eller stikker af med det samme der er noget, ellers får han skældud. Jeg kan så meget se min søn i Rane og han er kun 8 år gammel.
Gunhild er en stærk, stædig og mistroisk pige. Som elsker sin far meget højt, hun er pige som de piger der læser bogen vil se op til. Og ønske sig at de var lige så stærk som hun var.
Det er så fed en ide at man kan tage på nationalmuseet og se forskellige objekter og tænke på hvilken historier man har haft fornøjelsen at læse. Når jeg tager på Nationalmuseet med børnene, vil jeg sørge for at de har læst de her bøger. Jeg tror nemlig vores tur bliver så meget sjovere af det.
Hele vejen igennem bogen gør vi et bekendtskab med Merlin P. Mann rigtig gode skrivestil, hans billedsprog og hans alletiders fantasi. Han skriver i et sprog som er let at forstå, og billederne former sig inde i ens hovede mens man læser, da alt er godt beskrevet. Jeg synes det er så fedt at der er nogen som Merlin P. Mann der kan finde på så vilde historier, ud fra en lille genstand på et museum. Det er sådan nogen som Merlin der gør det sjovt at læse Danmarkshistorien. Tusind tak for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar