torsdag den 3. februar 2022

Giftmagersken

Ratings: 🐉🐉🐉/5


 Giftmagersken

Fakta:

Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar

Forfatter: Sarah Penner

Forlag: HarperCollins

Årstal: 2021

Udgave: 1

Format: Hardback

Sideantal: 363

Genre: Roman

Originalsprog: Engelsk 

Aldersgruppe: 13+

Kontroversielle emner: Død 

Anbefale denne bog til andre: Ja 


Egne ord:

Den her bog er simpelthen så smuk, at jeg simpelthen er nødt til at have den stående på hylden. 

Resume:

Vi starter i det tidlige 1791, hvor en gammel apoteker Nella venter på en kunde som hun ikke ved hvem er. Hun overtog mange år tidligere et helt almindelige apotek efter hendes moder.  Men en dag, efter hendes moders død, overgår der Nella en stor tragedie som får hende til at ønske sig at skaffe sig af med mænd. Og her starter hendes lidt mere skumle apotek, som er beregnet til at hjælpe kvinder i nød.

Da hendes kunde ankommer, viser det sig at være en 12 – årig pige, Eliza Fanning. Hun er der efter ønske fra hendes frue for at lave en bestilling. Nella og Eliza starter et uventet venskab, som sætter en kæde af begivenheder i gang, der er til fare for alle involverede. 

I nutidens London finder Caroline Parcewell en lille apotekerflaske, som hun begynder at undersøge hvor kommer fra. Hun elsker at grave i fortiden og havde engang et ønske om at leve af sin interesse for historie. Men så blev hun gift og lavede en masse andet. Men nu er hun tilfældig i London for at komme væk fra hendes utro ægtemand. Hun lærer mere om sig selv og sit ægteskab på denne rejse end hun har gjort i mange år. Hele rejsen tager en vild drejning da der bliver gravet dybere, og måske ikke alle overlevere. 



Anmeldelse: 

Jeg må indrømme, at den her historie gik lige i hjertet på mig. Sarah Penner er dygtig til at skrive, og fanger sine læsere. Karaktererne som hun har fået frem, er skønne og jeg elsker den lille modige Eliza. Hun har en vilje til livet, som jeg sagtens kan se for mig, at nogen havde tilbage i 1791 tallet. Det var en hård tid at leve i, og man kom kun frem hvis man troede på det. Det er ikke en historie der er ægte, men jeg kan sagtens forestille mig, at nogle af elementerne kunne være på den måde i det gamle England. Sarah har fået os tilbage til Englands gamle stemning. Jeg fik lyst til at sidde under et varmt tæppe, med varm kakao og en brændeovn, mens jeg læste den her historie. Den havde en helt bestemt stemning over sig, som jeg virkelig holdt meget af. 

Jeg holder meget af Caroline, hun kommer til London og er meget usikker på sig selv. Det eneste hun kan se for sig, er hendes ægteskab og livet med hendes mand. Jeg havde virkelig svært ved at finde hendes egen personlighed, inde bag. Det var som om hele hendes identitet var, at hun var gift med ham. Men jo længere vi kom ind i historien, jo mere kom hun tilbage til sit spraglede jeg. Hun dukkede op i historien som en lille grå mus og sluttede i slutningen af historien som en hel regnbue.

Jeg har et lidt blandede forhold til Nella, jeg elsker hendes historie, hendes personlighed og hendes afvisende måde at være på, da hun møder Eliza. Men da hendes historie med Eliza slutter, har Eliza fåret tøet hendes hjerte op. Det elsker jeg. Men jeg kan forstå at hun bliver meget såret af en mand, men at det så bliver til at hun nærmest hader alle mænd og mænd altid er problemet, det har jeg det lidt anstrengt med.

Eliza til gengæld er bare en stærk, skøn og loyal lille pige. Hun tænker hele tiden på alle andre og prøver at gøre dem tilfredse. Hun er utrolig uselvisk og træder ikke tilbage for at springe i døden for dem hun har kær. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fandos

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /5 Fandos Portalen Fakta: Eksemplaret er et:  Reklame - Anmeldereksemplar Forfatter: Maja Nór Salómon Nielsen   For...