onsdag den 19. januar 2022

Hjerte rimer på smerte

 Ratings:🐉🐉🐉🐉/5


Hjerte rimer på smerte

Hjerterdame 2


Fakta:

Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar

Forfatter: Julie Clausen

Forlag: Turbine

Årstal: 2021

Udgave: 1

Format: Paperback

Sideantal: 333

Genre: Kærlighedshistorie

Originalsprog: Dansk

Aldersgruppe: 13+

Kontroversielle emner: Nej 

Anbefale denne bog til andre: Ja 

Vurdering bogen får: 4/5


Egne ord:

Jeg var ikke helt sikker på hvad jeg skulle forvente af den her bog, den lød rigtig god og den var bare vildt flot. Så mig gav den en chance. Den var bestemt anderledes end jeg havde regnet med. Men bestemt ikke en historie jeg vil være foruden.

Yngling citat til dato: ”Let things come to you”

Resume:

Hjerte rimer på smerte, er historien om Emma, hun havde det hele, en god kæreste, et fedt job på et gymnasium som lære. Men i klassen er drengen Axel som er 18 år. Pludselig står Emma uden noget hjem og job, og skal finde ud af med sig selv hvad hun så gerne vil. Det bliver en rutsjetur, med kommunebesøg og søgning af forskellige jobs, mens hun bor hjemme ved sin mor igen. Resten af hendes venner og søster, virker som om de har styr på deres liv, så en lille smule frustreret kan Emma også være. 


Anmeldelse: 

Det er en yderst velskrevet bog, som minder en om at selv om at alting går som perler på en snor, så kan det vende på et øjeblik og alt bliver revet fra os, pga. en beslutning som vi tager. Det er en historie der både er humoristisk og sørgelig, men alligevel sætter den en masse tanker i gang ved en. 

Jeg havde utrolig ondt af Emma igennem hele bogen, hun havde en utrolig skøn personlighed, men alligevel kunne jeg ikke lade vær med at tænke på hvor dum jeg synes hendes beslutning med Alex var. Hun var hans lære, og hun skulle være den ansvarlige, hun vidste at hun ville miste kæreste og job. Men uh så tænkte jeg også på at Alex ikke var et offer og der er to til en tango. Han vidste udmærket hvad han gjorde. I min optik der har kærlighed ikke nogen alder og det er helt klart det, de to mennesker har. 

Men selv om at hele Emmas liv blev revet op med rødder, så var det en fornøjelse at følge med i hvordan hun fik plantet det igen, en rod ad gangen. Hun gav ikke op på noget tidspunkt, hun skulle bare indimellem have et par skub i den rigtige så hun kunne finde sin nye vej i livet. Emma vokser utrolig meget igennem historien, og så fedt at følge med en person, hvor det ikke er alle andre der er skyld i hendes ulykke, men at hun faktisk kigger indad i sig selv og hendes valg. Men hellere ikke så meget at hun fortryder at hun var sammen med Alex.

Det er ikke særlig ofte jeg støder på bøger der beskriver denne fornemmelse, af at alt bare ramle sammen så godt som Julie Clausen har gjort det. Hun giver et utrolig realistisk billede af hvad der kan ske, fordi vi tager (det jeg vil kalde) et lille valg. Udefra er det nemt for andre at dømme ens valg, men de kan aldrig beslutte om det kan være det rigtige valg for personen der har taget det. Og det synes jeg Hjerte rimer på smerte, giver et vildt flot billede af. Emma møder både dem som er dømmende, men også dem som tager hende og Alex parti.

Fantastisk historie, og jeg vil helt klart også læse de andre af Hjerterdame serien. Jeg kan varmt anbefale den til dem der elsker kærlighedshistorier, og hvor der godt må være en lidt snørklet vej, før den store kærlighed kommer til en.


 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fandos

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /5 Fandos Portalen Fakta: Eksemplaret er et:  Reklame - Anmeldereksemplar Forfatter: Maja Nór Salómon Nielsen   For...