Ratings: 🐉🐉🐉/5
Tidsmaskinen
Rummets Detektiver 1
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmelder eksemplar
Forfatter: Søren & Morten Ellemose
Forlag: Forfatterskabet.dk
Årstal: 2019
Udgave: 2. udgave, 1. oplag
Format: Hardback
Sideantal: 193
Genre: Eventyr og Science fiction
Originalsprog: Dansk
Aldersgruppe: 11+
Kontroversielle emner: Lidt vulgær tankegang fra en af drenge til tider.
Anbefale denne bog til andre: Ja
Egne ord:
Jeg har set på denne bog i et stykke tid og ville rigtig gerne læse den. Det er historie til børn/unge, men den er ikke kedelig, så voksne kan sagtens læse den.
Resume:
Xander, Georg, Jeanne og Sigrid går på samme årgang. Xander er ikke en særlig dygtig elev, for han bruger mere tid på at drømme om Jeanne og tegneserier end at lave lektier. En dag bliver han kaldt til eftersidning sammen med de tre andre, hvor de to dygtigste skal undervise de to dårligste. De bliver låst inde i et lokale og så går alt galt. Pludselig står de to tvillinger Robert og Tammie i lokalet, stadig med en låst dør. De kommer fra en anden tid og de bliver jagtet. Nu er det med at komme væk og det er i hulens fart.
Anmeldelse:
Historien er rigtig god, der sker noget hele tiden, så man keder sig ikke. Handlingen hænger fint sammen, selv om at der er fart på, så er der styr på tingene. Man får ikke særlig meget at vide om karaktererne, men det gør ikke særlig meget for historien. Xander, Robert og Tammie er dem man ved mest om, så om de er hovedkaraktererne i serien er spændende at finde ud af i de efterfølgende bøger. Det er rigtig nemt at sætte sig ind i den 13-årig drengs hoved og følge med i hvad der foregår der. Jeg tænkte nogle gange ”hold da op, er det virkelig sådan drenge tænker i den alder, og jeg frygter når min egen dreng kommer i den alder.” Bogen er letlæselig og rigtig nem at forstå. Bag i bogen er der et rigtig godt register over særlige udtryk du vil møde igennem bogen, så der mangler ikke noget. En rigtig god bog og vil virkelig gerne læse videre i serien, da den fanger mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar