Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5
Du åbner mit hjerte
Kærlighedens melodi 2
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar
Forfatter: Helle Renee Chapman Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2024
Udgave: 1 Format: Paperback Sideantal: 322 Genre: Romance
Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 15+ Kontroversielle emner: Partnervold
Egne ord:
En utrolig hjertevarm historie, som får en til at tro på ægte kærlighed, er for alle.
Resume:
En nytårs aften er William til fest og møder den lidt sky Anna. William er en ægte player, men der er noget ved den her kvinde, der gør at han får stærke følelser for hende.
Anna er mor til Oskar og bor sammen med en voldelig mand og lever i evig frygt. Hun får en lille forsmag gennem William, hvad det vil sige at kunne være lykkelig og leve i sikkerhed.
Er William og Anna klar til at ofre alt for at opleve ægte kærlighed.
Anmeldelse:
Jeg var rigtig vild med Helles nye 2er, den er hjertevarm fra første til sidste side, og jeg kunne virkelig mærke at jeg drømte om at vores skønne karakterer fandt hinanden, trods alt det de havde oplevet. Det får virkelig en til at se at alle fortjener den store kærlighed og at blive behandlet godt fra begge sider af. De mennesker der ikke behandler andre ordentligt, burde ende op alene, så de aldrig kunne skade andre, hverken fysisk eller psykisk.
Det er sådan en fornøjelse at deltage i de op- og nedture som bogens karakterer bliver udsat for, og vi følger hvordan at Anna hele tiden bliver en stærkere og mere selvstændig kvinde som ikke er bange for noget og det er både med hendes forældres hjælp og Williams.
Vi kommer ind på et utrolig vigtigt emne, nemlig det med hvordan det kan være at være i et voldeligt forhold og hvor svært det er at komme væk fra sådan et, samt alle de tanker der forfølger en i lang tid bagefter. Er man god nok, gør tingene godt nok, fortjener man den lykke man har og mange andre spørgsmål. Helle beskriver det så utrolig levende, at jeg flere gange sad med kuldegysninger.
Jeg kan kun gisne om hvordan det kan være, men Helle beskriver det så godt at det ønsker jeg ikke for nogen at de oplever.
Jeg synes historien er rigtig fint skrevet og den flyder bare derudad, jeg havde slet ikke lyst til at lægge den fra mig. Jeg kom til at holde utrolig meget af William, Anna og lille Oskar og alle hans søde fejludtagelser. Det var simpelthen for sødt og fedt at han også begyndte at ændre sig da Anna og han fik et bedre sted at være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar