Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5
Mellem håbefulde løgne
Den sommer 2
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar
Forfatter: Lene Qvortrup Skov Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2024
Udgave: 1 Format: Paperback Sideantal: 384 Genre: Feelgood romance
Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 16+ Kontroversielle emner: Sex,
Anbefale denne bog til andre: Ja, helt bestemt.
Egne ord:
Alle mennesker er uperfekte og nogle gange går det os mere på en andre. Simone og Lee viser os at det er helt okay at være uperfekt, det der gør hele forskellen, er hvordan vi navigere i vores liv med det.
Resume:
Simone er taget til Palermo i Italien for at være sammen med Lee, men omstændighederne i Palermo er ikke hvad Simone havde drømt om. Hun havde ønsket sig den mest romantiske oplevelse, hvor hun skulle udforske hvad byen kunne. Men alle hendes planer ændrer sig løbende, og hun får nye og anderledes oplevelser ud af turen.
Selv om at området er romantisk, så skaber hemmelighederne og misforståelserne en kløft mellem Simone og Lee, som hun ikke ved hvordan de skal udenom. Da det hele ser ret sort ud, finder hun et nyt venskab og hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved hendes valg og hvordan hun vil have at hendes fremtid skal se ud.
Anmeldelse:
Hmm hvordan kan jeg bedst starte……. Jeg ved ikke helt om jeg vil kalde det en ”feelgood bog”, for hold op hvor blev jeg frustreret af historien. Jeg var nødt til at ringe til min veninde da jeg var færdig med bogen for at skælde ud og prøve at finde hoved og hale i hvorfor Simone og Lee tænker og handler som de gør. Jeg havde lyst til at rive hår ud af hovedet fordi jeg ikke synes de tænker logisk. Der var hele tiden fortielser og misforståelser og jeg tænkte bare ”For guds skyld, så snak dog sammen”.
Simone gik mig mere på nerverne end hun gjorde i 1éren, det er svært at forestille sig at man kan være så naiv som hun er, og hun ikke tager mere ansvar for sig selv og sine valg, jeg mener at når det kommer til Lee så lader hun bare ham styre.
Lee til gengæld, synes jeg er kontrollerende og ikke særlig sød i perioder, jeg tænkte at det forhold som har til Simone, ikke er et sundt forhold og jeg håber virkelig at han bliver bedre mand med alderen. Jeg mangler at få noget mere at vide om deres videre forhold, og at finde ud af om Lee rent faktisk vokser med viden og opgaven. Jeg manglede også lidt baggrundsviden om Lee, synes det er lidt ærgerligt at vi kun følger Simone og hvad hun får tiden til at gå med, men vi får slet ikke noget at vide om Lee´s dage eller tanker ud over til sidst. Det kunne jeg godt have brugt noget mere af, måske for at jeg kunne forstå Lee bedre.
Ud over det, så synes jeg at bogen er rigtig god, man får et rigtig godt indblik i hvor svært det kan være at komme til et nyt land og prøve at få en hverdag til at fungere og når man så ikke har særlig mange penge, så kan det være ekstra svært. Det kan godt være at Simone og Lee gik mig på nerverne, men de har stadig fundet ind til mig, deres historie ikke har sluppet mig endnu. Det har sikkert været en svær 2ér at skrive, men jeg synes Lene har gjort det ret godt. Hun fik hvert fald roddet godt op i mine følelser.
Kære Lene du skriver virkelig godt og til trods for at du roder op i mine følelser, giver mig noget at tænke over, og du giver mig noget at skælde ud over efter jeg er færdig med din bog, så tror jeg aldrig jeg bliver træt af at læse noget der er skrevet med din hånd, så bliv du endelig ved med at skrive for du vil altid have mindst en trofast læser. Glæder mig meget til dit næste påfund.
Spoiler:
Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!
Favorit ”citat” i bogen:
”Nej, pirat bliver jeg nok aldrig,” svarede hun let. (s. 312)
Favorit øjeblik:
Det var et afgørende øjeblik – mødet mellem en fremmede hånd og en snude. (s. 322)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar