onsdag den 6. september 2023

Efter helteløse dage

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️❤️❤️/6



Efter Helteløse Dage

Den Sommer 1

Fakta:

Ratings:  6/6

Eksemplaret er et:  Anmeldereksemplar

Forfatter:  Lene Qvortrup Skov Forlag:  Baadsgaards Books Årstal: 2023

Udgave: 1 Format: Ebook Sideantal: 440 Genre: Feelgood-roman

Originalsprog: Dansk & Tysk Aldersgruppe: 16+ Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja



Egne ord:

Livet og kærlighedens udvikling sker stille og roligt over tid, det er vigtigt at ens psyke er med hvert et trin man tager på livets vej. Nogle mennesker vil altid gå på knivsæg af for og imod når det kommer til deres kærlighedsliv.

Simone er ingen undtagelse, og vi bevæger os dybt ind i alle hendes sjove og sårbare tanker, for at få den ene mand hun altid har elsket.



Resume:

Simone er en utrolig usikker pige i 20'erne. Hun forelskede sig i en fyr som 15-årig og han fylder stadig hendes tanker, trods at det er næsten 8 år siden at hun så ham sidst. 

En dag hvor hun er på stranden med de internathunde som hun passer, bliver den ene væk og da hun finder den igen, så har den fundet hendes livs kærlighed. Hvordan takler man lige det, når han så kommer med et tilbud, som vil gøre at hun vil tilbringe mange flere timer med ham den efterfølgende uge. Men kan hendes stakkels hjerte klare at blive udsat for det som han har i tankerne og kan hun skjule hendes store forelskelse for ham.



Anmeldelse: 

Lene er virkelig god til at formulere sig og har virkelig fået gjort at Simone er kommet helt ind i hjertet på mig og hold op hvor er der mange gange hvor man bare virkelig har ondt af hende. Jeg elsker den måde Lene skriver på og hendes store opfindsomhed, om hvordan man får en person til at åbne sig op. Hun skriver i et let og legende sprog som skifter lidt mellem Dansk og Tysk, det er virkeligt fedt. Det Tyske er i en let sværhedsgrad som gør at de fleste kan forstå hvad meningen er.

Simone har en utrolig usikker personlighed, men over for nogle mennesker kan hun virkelig være stærk og det er virkelig fedt, at der er de to forskellige sider af hende. Jeg er aldrig i tvivl om Simones følelser, men hold op jeg blev næsten helt rundtosset over alle de tanker som hun kunne have i hovedet på en gang.

Lene, har virkelig formået at fortælle historien så ikke noget er forhastet. Simones udvikling passer virkelig godt til tempoet i bogen. Jeg sidder ikke på noget tidspunkt og tænker at det her gik for stærkt til at det ville være en realistisk udvikling.

Lene var ikke så populær ved mig da bogen sluttede, da jeg synes den stoppede på en mega cliffhanger, hehe. Jeg kan ikke vente med at finde ud af hvad der sker mere.

Jeg glæder mig sådan til at læse noget mere fra Lene af.


Lignende bøger:

Ikke lige hvad jeg kan komme i tanke om.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit øjeblik:

Simone tog en stor slurk vin og fik den galt i halsen. Hun spruttede og hostede ham lige ind i hovedet.


“Stakkels Simone.”



Udgivelsesfest

Den 24 august, var jeg til den hyggeligste udgivelsesfest i Randers på en cafe. Den her skønhed havde jeg fået lov til at læse før den blev udgivet og det var virkelig en fornøjelse, som jeg virkelig er glad for at få lov til. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer til at læse den😍


Der var rigtig mange der var mødt op for at støtte Lene og må godt nok sige at Baadsgaards Books ved hvordan de skal fejre deres søde forfattere.
Lene læste lidt op fra bogen og skrev de sødeste beskeder i vores bøger. Glæder mig så meget til at vi hører mere fra hende af.🥰




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tag mig igen

 Ratings: ❤️❤️❤️/5 Hot: 🌶️🌶️🌶️🌶️/5 Tag mig igen Brødrene Knight 1 Fakta: Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar Forfatter: Carly Phillip...