Ratings: 🐉🐉🐉🐉🐉🐉🐉🐉🐉🐉/10
Tavse verdener 1
Den Usynlige Krig
Fakta:
Eksemplaret er et: Købt eksemplar
Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Carlsenpuls
Årstal: 2021
Udgave: 1
Format: Indbundet
Sideantal: 608
Genre: Science fiction
Originalsprog: Dansk
Aldersgruppe: 13+
Kontroversielle emner: Vold
Anbefale denne bog til andre: Jaaa. Læs den, læs den, læs den. Jeg kan ikke sige det ofte nok.
Egne ord:
Nu har jeg fulgt med i 60 uger til udgivelse, i havde sørget for at jeg havde skyhøje forventninger til Den Usynlige Krig. For helvede da, du fik mig ikke kun sendt op i skyerne, men helt ud i rummet.
Beklager meget, men det kan du simpelthen ikke være bekendt, nu kan jeg jo ikke vente til den næste kommer.
Resume:
Historien handler om en lille gruppe på 7 karaktere der er fiktionsagenter, de rejser ind i bøger og prøver at forhindre at der er nogle indtrængere der får plantet ændringer i bøgerne som små reklamer eller beskeder til læserne. På deres missioner har de alle hver deres funktioner, som henholdsvis bogholder, infiltrator og pilot. Bogholderen er den person der har styr på tingene, hun skal vide alt om bogen og opgaven for at få alle sikkert hjem igen. Infiltrator er dem der er ude i marken og gør hvad bogholderen har sagt der skal gøres, og deres pilot skal sørge for at flyve flyet sikkert frem og tilbage. Men noget er ikke som det skal være, tingene går galt og pludselig flygter de alle for deres liv.
Anmeldelse:
Wow Wow Wow. Jeg har fået en ny yndlings bog.
Denne bog er så fantastisk at jeg har svært ved at rigtig finde ord for det. Boris Hansens skrivesprog er så vildt, så levende, nervepirrende, humoristisk, og så gennemført at det er en ren fornøjelse at læse. Man keder sig ikke på noget tidspunkt, og hvis jeg ikke havde været med i readalong med så mange andre, så havde jeg ikke lukket for bogen før den var færdig.
Boris formår at lave 4 forskellige historier i en. De har alle hver deres egen genre og det flyder bare fra den ene historie og ind i den anden, det er på ingen måde svært at følge med. Boris har lavet den fedeste stemningsopbygning, det går i bølger og hver bølge er højere og mere massiv end den forrige, den sidste bølge er en tsunami bølge, som vælter alle mine følelser omkuld. Der er styr på tingene, underholdningen er i top, karaktererne er fantastiske, spændende og de udvikler sig hele vejen igennem. Jeg kan slet ikke bestemme mig for hvem der er min favorit, de er så vildt forskellige fra hinanden, og de er alle så vilde på hver deres måde, både arbejdsmæssigt og privat, så for mig er det umuligt at vælge.
Bogens udseende er bare så flot og der er små detaljer gemt, rundt omkring på forsiden, at man kan sidde og nærstudere bogen længe uden at finde alle detaljerne.
Kære Boris
Det kan kun gå for langsomt med at de næste bøger kommer på gaden.
Kærlig Hilsen
En Kæmpe Fan
Lignende bøger:
Nej der er ikke noget der er som den her. Det her er et helt originalt koncept og glæder mig til at læse videre i det.
Spoiler:
Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!
Favorit ”citat” i bogen: 3 stk.
For fuck´s sake, snerrede den ad ham. Du er ikke skabt til at gøre rent, Arthur. Jeg hjælper dig ikke.
Fuck mit liv, sagde den hårde stemme opgivende.Jeg tjekker ud et par timer. Kald, hvis nogen skal slås ihjel. (gid man kunne det i virkeligheden, bare tjekke ud, hvis der er noget man ikke gider lave.)
Nu ved du, hvordan jeg havde det efter dine tulipanindkøb.
Jeg kan ikke vælge, det hele er totalt Awesome.
Favorit øjeblik:
Arthur Van Gelder var en af Ministeriets bedste soldater før… det her, sagde den hårde stemme. og ja, der var helt klart noget ængsteligt i den nu. Før han blev til os. Eller hvordan man nu skal sige det. Han var den perfekte krigsmaskine. Men … han kæmpede også med nogle ting. I sit indre. Instinktet udstødte en lavmælt, pibende lyd, der fik Arthur til at holde vejret.
Kan heller ikke vælge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar