søndag den 29. august 2021

Mordet i elverskoven

Ratings:🐉🐉🐉/5


Mordet i elverskoven

Himmelkrystallens børn 1

Fakta:

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Mette Østergaard Filsø

Sideantal: 287

Forlag: Forfatterskabet.dk

Årstal: 2019 oplæg 1

Genre: Fantasy

Originalsprog: Dansk

Aldersgruppe: anbefales fra 11 år og op, den er let at læse, men man skal være lidt vågen, da den skifter mellem perspektivet.

Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja, til en yngre målgruppe.

 

Egne ord:

Jeg synes bogen så flot ud og lød interessant, men må indrømme at den ikke helt levede op til mine forventninger til den. Den var til tider actionfyldt, men det gik over meget hurtigt. Tænker ikke det er en bog for voksne, jeg tror til gengæld den vil fornøje børn rigtig meget.

 

Resume:

Vi starter i byen Jyss, hvor vi møder pigen Anna, hun er en glad og eventyrlysten pige, som altid håber på at der sker noget interessant. En dag hun er på markedet møder hun drengen Erik som er på gennemrejse med hans forældre. De er på vej mod skoven Merth, hvor der ifølge et gammelt sagn lever Elvere. Anna synes der er noget mærkeligt ved Erik, dog vælger hun at rejse med dem og ender på hendes livs eventyr.

 

 

Anmeldelse: 

Bogen var ganske udmærket. Jeg kan godt lide kampen mellem de onde troldmænd og gode Elvere, der kæmper for Jordens balance. Karaktererne var meget spændende. Man ved ikke hvad der er med Erik og hans forældre, og det gør at man har lyst til at læse videre. Men Anna havde dog en evne til at irriterer mig, da hun var lidt for flyvsk til min smag.

Kapitlerne er korte, jeg ville gerne have dem længere, med nogle mere uddybende forklaringer af de områderne som karaktererne var i, eller situationer som de blev udsat for. Der sker til tider rigtig mange ting på samme tid og man kan  have lidt svært ved at finde ud af hvilken persons perspektiv vi er i.   

 

Lignende bøger:

Den giver mig lidt tilbageblik på et par andre bøger jeg har læst, men har stadig sine helt egne unikke aspekter gennem bogen.

 

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

 

Favorit øjeblik:

Da Erik overvinder skyggen i ham selv, til fordel for kærligheden til Anna. Det er måske lidt kliché, men det er altid fedt at læse når kærlighed er den stærkeste kraft i verden. (s.261)

 

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fandos

Ratings: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ /5 Fandos Portalen Fakta: Eksemplaret er et:  Reklame - Anmeldereksemplar Forfatter: Maja Nór Salómon Nielsen   For...