søndag den 29. september 2024

Kampen mod nullermændene

Ratings: 🧹🧹🧹🧹 /5

 
Kampen mod nullermændene
  • En rengøringsguide

Fakta:

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Lotte Nøhr Forlag: Wadskjær forlag Årstal: 2023

Udgave: 1 Format: Hardback Sideantal: 33 Genre: En rengøringsguide

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 17-25 Kontroversielle emner: Kun hvis man er bange for at gøre rent.

Anbefale denne bog til andre: Ja, man kan altid bruge hjælp.


Egne ord:

Hvis man ikke altid har styr på hvor man skal starte og slutte med sin rengøring, så er den her bog lige sagen. Den burde faktisk være fast inventar i alle hjem, så en fantastisk flytte hjemmefra gave til ens unge mennesker.

Resume:

Kampen mod nullermændene er en kort og gennemillustreret hjælp til dig, der lige er flyttet hjemmefra, eller til dig, der måske ikke lige kom godt fra start med at holde dit hjem.

Åh nej, skal man nu også lære at gøre rent? Ja, det skal man faktisk, for det er jo ikke en medfødt evne. Og hvad går det egentlig ud på? Det har bogens forfatter overvejet grundigt, og nu foreligger resultatet i en overskuelig, hyggelig og lettilgængelig form. Alle kan være med.

Bogen retter sig mod målgruppen 17-25 år, men som sagt: alle kan have brug for en ny start.

Anmeldelse: 

Lotte har skrevet en skøn guide til når ens hjem skal have en omgang. Hun formår at få det til at virke nemt og overskueligt, lige noget der kan gøres på et par timer, hvis man følger hendes fantastiske råd om at gøre lidt hver dag. Med den her guide slipper du for at leve i rod og ikke mindst, at du ikke har overskuddet til at rydde op og gøre ret. Du behøver nemlig ikke bruge en hel dag eller weekend på det, for du har delt det ud over alle dagene og det når slet ikke at blive rodet for alt har sin faste plads og det er altid der.

Lotte har skrevet bogen, forståeligt med korte beskrivelser, sjove illustrationer og meget overskueligt. Jeg elsker at der er en form for system efter hvilken rækkefølge man bedst får gjort rent på. Det vil sige, at hvis man følger guidens rækkefølge, så bliver ens hjem mere rent.

Følg den her guide og sig velkommen til et nyt hjem, mere overskud og glæde, samt mod til at invitere folk på besøg.

Jeg er 36 år og er glad for at denne bog er kommet ud, det er helt klart en bog som kommer til at være vigtig for mig i min hverdag, den har vendt op og ned på tingene jeg plejer at gøre i min dagligdag og hvordan jeg bedst vinder kampen mod nullermændene.

Skriv endelig nogle andre guides til rengøring, f.eks. hvor man starter og slutter hvis ens hjem skal have en total hovedrengøring, skabe, lister, køleskabe osv.

Lignende bøger:

Det er den første rengøringsguide, som jeg læser.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

Orker, Orker ikke, Orker, Orker ikke.

Favorit øjeblik:

Rækkefølge for en god omgang rengøring. 






lørdag den 28. september 2024

Søde Julefristelser

 Ratings: 🎄🎄🎄🎄🎄/5


Søde julefristelser

Fakta:

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Kis Baadsgaard Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2024

Udgave: 1 Format: Ebog Sideantal:  Genre: Juleromance

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13+ Kontroversielle emner: Nej

Anbefale denne bog til andre: Ja


Egne ord:

Hold op Søde julefristelser er en skøn julebog, jeg færdiggjorde den på en dag og kom 5 min for sent til en aftale fordi jeg ville nå at læse den færdig.

Resume:

Scarlett har det skønneste lille bageri i den lille by Winter Creek, til trods for at hun har hænderne fulde med mange andre ting, får hun sin lille virksomhed til at vokse og hun skaber sig et rigtig fint navn i byen.

Men en dag indhenter hendes fortid hende, og hun ved ikke hvilken ben hun skal stå på.

Sean er kommet til Winter Creek for at opbygge sin virksomhed, men bliver noget chokeret over at hans gamle veninde Scarlett, som forsvandt for mange år siden, bor i byen.

Kan de mon fortsætte hvor de slap eller er afstanden mellem dem for stor.

Anmeldelse: 

En utrolig hjertevarm julefortælling, hvor jeg kunne mærke julestemningen helt ind i knoglerne. Jeg synes at alle følelserne kommer i spil, jeg har både grint, grædt og været bange på Scarletts vejene, lige indtil jeg fandt ud af hvordan det hele endelig hang sammen. 

Det er Kis nemlig virkelig god, hun lægger små brødkrummer ud i løbet af bogen og til sidst samler hun dem alle sammen til et helt brød. Kis formåede at snyde mit hoved, jeg troede at jeg havde regnet historien ud, men det viste sig til slut, at det var en helt anden situation. Kis har fået skrevet en bog som man godt ved ender lykkeligt, men der er ikke en lige vej til det. 

Scarlet og Averys venskab har sat sig dybt i mit hjerte, jeg elsker den måde de altid er der for hinanden fra dag et af. Averys humør og eksplosive glæde er virkelig smittende og jeg kunne simpelthen ikke lade vær med bare at smile over hele hovedet når hun var der. 

Glæden og stemningen lyser ud gennem bogen, det er lige før at jeg kunne dufte de mange kager og smage den varme kakao på tungen, så virkelig blev historien.

Det eneste jeg er virkelig utilfreds med og jeg synes er for dårligt, er at bogen ikke er længere og det er en standalone, for jeg var bestemt ikke klar til at forlade Winter Creek, Sean, Avery, Scarlett og de mange andre.

I e-bogen er der ikke opskrifter, men det er der i den fysiske bog og jeg glæder mig meget til at få fingrene i det fysiske eksemplar så jeg kan få opskrifter, som måske Søde drømme og Søde julefristelser, for jeg blev bare så sulten af at læse bogen, og havde lyst til at gå i gang med at bage da jeg havde lagt bogen væk.

Lignende bøger:

Den minder lidt om andre julefortællinger, men har sin egen charme.


fredag den 27. september 2024

Mellem håbefulde løgne

 Ratings: ❤️❤️❤️❤️/5


Mellem håbefulde løgne

Den sommer 2

 Fakta:

Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar

Forfatter: Lene Qvortrup Skov Forlag: Sweetheart Ink Årstal: 2024

Udgave: 1 Format: Paperback Sideantal: 384 Genre: Feelgood romance

Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 16+ Kontroversielle emner: Sex, 

Anbefale denne bog til andre: Ja, helt bestemt.


Egne ord:

Alle mennesker er uperfekte og nogle gange går det os mere på en andre. Simone og Lee viser os at det er helt okay at være uperfekt, det der gør hele forskellen, er hvordan vi navigere i vores liv med det.

Resume:

Simone er taget til Palermo i Italien for at være sammen med Lee, men omstændighederne i Palermo er ikke hvad Simone havde drømt om. Hun havde ønsket sig den mest romantiske oplevelse, hvor hun skulle udforske hvad byen kunne. Men alle hendes planer ændrer sig løbende, og hun får nye og anderledes oplevelser ud af turen. 

Selv om at området er romantisk, så skaber hemmelighederne og misforståelserne en kløft mellem Simone og Lee, som hun ikke ved hvordan de skal udenom. Da det hele ser ret sort ud, finder hun et nyt venskab og hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved hendes valg og hvordan hun vil have at hendes fremtid skal se ud.

Anmeldelse: 

Hmm hvordan kan jeg bedst starte……. Jeg ved ikke helt om jeg vil kalde det en ”feelgood bog”, for hold op hvor blev jeg frustreret af historien. Jeg var nødt til at ringe til min veninde da jeg var færdig med bogen for at skælde ud og prøve at finde hoved og hale i hvorfor Simone og Lee tænker og handler som de gør. Jeg havde lyst til at rive hår ud af hovedet fordi jeg ikke synes de tænker logisk. Der var hele tiden fortielser og misforståelser og jeg tænkte bare ”For guds skyld, så snak dog sammen”.

Simone gik mig mere på nerverne end hun gjorde i 1éren, det er svært at forestille sig at man kan være så naiv som hun er, og hun ikke tager mere ansvar for sig selv og sine valg, jeg mener at når det kommer til Lee så lader hun bare ham styre. 

Lee til gengæld, synes jeg er kontrollerende og ikke særlig sød i perioder, jeg tænkte at det forhold som har til Simone, ikke er et sundt forhold og jeg håber virkelig at han bliver bedre mand med alderen. Jeg mangler at få noget mere at vide om deres videre forhold, og at finde ud af om Lee rent faktisk vokser med viden og opgaven. Jeg manglede også lidt baggrundsviden om Lee, synes det er lidt ærgerligt at vi kun følger Simone og hvad hun får tiden til at gå med, men vi får slet ikke noget at vide om Lee´s dage eller tanker ud over til sidst. Det kunne jeg godt have brugt noget mere af, måske for at jeg kunne forstå Lee bedre.

Ud over det, så synes jeg at bogen er rigtig god, man får et rigtig godt indblik i hvor svært det kan være at komme til et nyt land og prøve at få en hverdag til at fungere og når man så ikke har særlig mange penge, så kan det være ekstra svært. Det kan godt være at Simone og Lee gik mig på nerverne, men de har stadig fundet ind til mig, deres historie ikke har sluppet mig endnu. Det har sikkert været en svær 2ér at skrive, men jeg synes Lene har gjort det ret godt. Hun fik hvert fald roddet godt op i mine følelser.

Kære Lene du skriver virkelig godt og til trods for at du roder op i mine følelser, giver mig noget at tænke over, og du giver mig noget at skælde ud over efter jeg er færdig med din bog, så tror jeg aldrig jeg bliver træt af at læse noget der er skrevet med din hånd, så bliv du endelig ved med at skrive for du vil altid have mindst en trofast læser. Glæder mig meget til dit næste påfund.

Spoiler:

Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!

Favorit ”citat” i bogen:

”Nej, pirat bliver jeg nok aldrig,” svarede hun let. (s. 312)

Favorit øjeblik:

Det var et afgørende øjeblik – mødet mellem en fremmede hånd og en snude. (s. 322)


Navari de som ved

 Ratings: 🌟🌟🌟🌟/6 Navari          De som ved Fakta: Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar Forfatter: Desmer Kaunitz Forlag: Forfatt...