Ratings: ❤️❤️❤️❤️❤️❤️/6
Hjerternes skæbne
Big Point 5
Fakta:
Eksemplaret er et: Anmeldereksemplar
Forfatter: Kis Baadsgaard Forlag: Sweetherat Ink Årstal: 2025
Udgave: 1 Format: Paperback Sideantal: 333 Genre: Romance med et tvist af krimi
Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 16+ Kontroversielle emner: Sex, vold, stoffer, salg af mennesker, død, sorg
Anbefale denne bog til andre: Ja, tusind gange ja
Egne ord:
En helt igennem fantastisk bog 5 i en serie, der kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg ved simpelthen ikke hvordan du bliver ved med at gøre det Kis, men hold op du er sej. Jeg er blæst helt bagover. Jeg har virkelig svært ved at finde ud af hvilken en der er min favorit er efterhånden.
Resume:
I byen Big Point Montana står den lækre lokale betjent med en slem sag på skuldrene, som han ikke ønsker at klare selv, så han indkalder FBI til at hjælpe med sagen. Han havde dog ikke regnet med, at der mødte sådan en skønhed op som Jane, og det får ham helt ud af ligevægt.
I byen er alle kvinderne vilde med ham, men han er ikke interesseret i nogle af dem eller nogen forhold, lige indtil Jane dukker op, så ønsker han sig hele pakken. Hun er sej, modig, smuk som bare fanden også er hun vildt dygtig til hendes arbejde.
Jane er blevet kaldt til Big Point for at hjælpe med en forfærdelig og indviklet sag, men hun havde bestemt ikke forudset Liam og hvad det får hende til at føle. Men hvordan får man lige et forhold og at arbejde sammen 24/7 til at fungere, kan det lade sig gøre, eller bliver det hele mere farligt af det.
Anmeldelse:
Wow, bare wow Kis! Nu har jeg været med længe og har været en af dine største beundre inden for romance genren og denne bog er ingen undtagelse. Den er blevet så god, at det er svært at beskrive. Der er hed sex, skurke der skal fanges, kampe og den evige kærlighed, samt at vi mærker igen, hvis ikke mere, hvordan byen lytter og hjælper hinanden igennem alle situationer. Spændingen er hele tiden på det højeste, så jeg kunne ikke andet end elske det.
Kis har prøvet lidt noget nyt, da hun har eksperimenteret med at få blandet krimi med hendes romance og det fungere fuldstændig. Der er en virkelig god balance mellem krimi-delen og romantikken. Selvom at der er meget alvorlige emner med, så giver Kis karaktererne plads til at have et liv ved siden af, hvor de får lov til at opleve, kærlighed, familie, venner, leg og bare livet i den skønhed det er. Her kan vi virkelig mærke det sammenhold som byen besidder. Kærligheden og spændingerne, der er mellem Liam og Jane, er helt igennem så elektriske, at man kan føle på dem. Og det sjov der er mellem Liam og Jane, Liam og Andrew eller Jane og Andrew giver lige bogen et humoristiske tvist.
Noget af det Kis virkelig kan gøre og som er en gennemgående for alle hendes bøger er at hun giver hendes karakterer deres egen stemme, uanset hvor mange karakterer det drejer sig om, så har de alle deres stemme og personlighed som jeg ikke kan andet end elske. Det føles som om at Kis har undersøgt rigtig meget ang. politiarbejde, for jeg kan slet ikke mærke at hun ikke ved noget om det og det bliver også bevist gennem dialogerne, som bare ramte plet. Så fedt at Travis fik så stor en opgave i den her bog og var så meget med i at de opklarede forbrydelserne, elsker ham.
Big Point serien kan sagtens læses som enkeltstående, men jeg advarer dig, når du først har åbnet det første vindue på klem ind til denne skønne by og personer, så vil du åbne op for alle døre og vinduer for at få det hele med. Man har lyst til at følge med i hvad hele dette område kan byde på og man vil ikke gå glip af noget.
Jeg er virkelig spændt på hvad det næste projekt er fra Kis´s hånd, og jeg håber virkelig at der kommer flere i Big Point serien, jeg kan bestemt ikke få nok.
Lignende bøger:
Nogle har sammenlignet serien med Virgen River af Robyn Carr og jeg kan egentlig godt lide den serie, og ja serierne minder en smule om hinanden. Så ja Big Point minder en smule om Virgin River i emnerne og sammenhold i en lille by, men jeg synes at Kis formår at give det hele en ekstra tand. Big point er mere personlig og sammenholdet er større.
Spoiler:
Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen!
Favorit ”citat” i bogen:
Kan den kvinde ikke gå normalt ind ad en dør?
Favorit øjeblik:
“Hvis du ikke var min bedste ven, så sad du i spjældet,”
Brummer jeg og kan godt høre, at jeg lyder som en femårig.